Pas­sio­ne­re­de softwa­re­ud­vik­le­re til in­nova­tions­kon­tor

I Digital Udvikling og Innovation arbejder vi med at udvikle IT-løsninger til fremtidens skattevæsen. Vi søger en softwareudvikler der har fokus på teknologi, innovation og brugercentreret design i sin tilgang til udvikling. Så hvis du brænder for at udvikle fremtidssikre løsninger og kan du være en del af hele processen fra analyse og design til udvikling, test og implementering – så er det dig vi søger!

Som softwareudvikler i Digital Udvikling og Innovation bliver du en del af et agilt, tværfagligt team, med basis i Scrum, hvor udviklere og designere arbejder tæt sammen. Vi arbejder i korte sprints og er ikke er bange for at eksperimentere og udfordre opgaver og løsninger. Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig af natur og trives i et uformelt, dynamisk og til tider hektisk miljø, hvor du lærer løbende, og opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger. Du er vant til at forholde dig til forretningskrav og formår i samarbejde med UX’ere at omsætte dem til effektiv kode. 

Dine faglige og personlige kompetencer

Du motiveres af at arbejde på tværs af teknologier og overvåge nye teknologier. Du er løsningsorienteret, analytisk og tænker kreativt, når det kommer til anvendelsesmulighederne. Du er social og handler proaktivt. Det er en stor fordel, hvis du er villig til at lære nyt og er nysgerrig efter at bidrage aktivt til de opsøgende og afklarende opgaver. 

Hvis du er hjemmevant i objektorienteret programmering og har erfaring med Microservices, Continuous Deployment og Integration, Docker, REST API og Domain Driven Design vil det være et stort plus, men det er ikke et krav. Det er en fordel hvis du er teknisk uddannet, men vi vægter praktisk erfaring højest - især hvis den inkluderer integrationer med store systemer.

Vi forventer at du:

  • er dygtig og kvalitetsbevidst med en sund nysgerrighed
  • har evnen til at lære hurtigt og er løsningsorienteret
  • har erfaring med eller mod på at arbejde med systemer/kodebaser af en vis størrelse/kompleksitet, og hvor begreber som versionsstyring, faste udviklingscykler, strukturerede kode reviews og unittest er en del af hverdagen
  • kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Din nye arbejdsplads

Digital Udvikling og Innovation er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), og vi er i dag omkring 15 medarbejdere i kontoret, men udvider med flere i løbet af næste år. Enheden arbejder med in-house it-udvikling og innovation som omdrejningspunkt. Målet er at levere fremtidssikre, digitale løsninger og gøre skatteforvaltningen i stand til at følge med den teknologiske udvikling. Når vi udvikler løsninger, arbejder vi agilt og teambaseret og efter DevOps-mindset. Det betyder, at vi både udvikler og drifter egenudviklede it-systemer. Vores teams er tværfaglige og består af forskellige medarbejderprofiler, der hver især er nørder indenfor netop deres fagområde. Vores kontormiljø er præget af en uformel og dynamisk vibe, og til daglig dyrker vi det kollegiale fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt, fagligt niveau og interessante, samfundskritiske projekter. Som medarbejder arbejder du under gode personaleforhold, ligesom du kan se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og sjovt kontor med masser af personligheder og fagligheder, der arbejder tæt sammen på tværs. Vi dyrker fællesskabet ved bordfodboldbordet, til fælles morgenmad én gang om ugen og ved fagligt orienterede kontordage der giver nye indspark. Der er gode muligheder for at få indflydelse i de projekter, du arbejder på og for at udfordre rammerne for offentlig it. Samtidigt er der mulighed for personlig kompetenceudvikling og for at gøre karriere i den samlede organisation.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her”. Fristen for at søge jobbet er senest den 20. januar 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kristian Højen Kristiansen på 72 38 85 26 eller Interaktionsdesigner Lykke Vils Axelsen på 72 38 85 24.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. 

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Samtaler vil blive afholdt på Sluseholmen 8B, 2450 København SV, da kontoret har arbejdssted her indtil 7. februar 2020.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund  

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver, og på www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for organiseringen af Skatteforvaltningen frem mod 2021.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 20. december 2019

Arbejdssted

Location Frederiksberg