Systemad­mi­ni­stra­tor med kendskab til ope­ra­tio­nel drift til in­nova­tivt it-ud­vik­lings­kon­tor

Har du et DevOps-mindset og er du klar på at drifte, vedligeholde og videreudvikle et nyudviklet it-system med stor samfundsmæssig betydning? Og samtidig være med til at udvikle nye it-systemer? Har du lyst til at være en del af et stærkt socialt kontor, hvor vi har fokus på innovation i alt, hvad vi gør? Så er du måske vores nye systemadministrator.

I kontoret Digital Udvikling og Innovation er vi forrest i Skatteforvaltningen, når der skal arbejdes med nye teknologier og forretningsområder. Dette har gjort, at vi er det første kontor som prøver kræfter med princippet you build it – you run it. hvor vi selv skal idriftsætte vores nye digitale indberetningsløsning til deleøkonomiske platforme. Dette kommer til at ske fra sommeren 2020, hvor deleøkonomiske platforme vil kunne oplyse Skatteforvaltningen om brugernes lejeindtægter. 

Som vores systemadministrator vil du skulle tage del i færdiggørelsen af indberetningsløsningen med fokus på drift, og efterfølgende være ansvarlig for drift, vedligehold og videreudvikling af systemet. Sideløbende med at du er systemadministrator for den deleøkonomiske indberetningsløsning, skal du bistå kontorets udviklingsteam i nye it-udviklingsprojekter.

Din nye arbejdsplads

Digital Udvikling og Innovation er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), og vi er i dag omkring 20 medarbejdere i kontoret med mange forskellige kompetencer. Enheden blev oprettet i 2015 og har siden arbejdet med in-house it-udvikling med innovation som omdrejningspunkt. Målet er at levere fremtidssikre, digitale løsninger og sætte Skatteforvaltningen i stand til at følge med den teknologiske udvikling. Når vi udvikler løsninger, arbejder vi agilt og teambaseret og efter et DevOps-mindset. Det betyder, at vi både udvikler og drifter egenudviklede it-systemer. Dette formår vi at gøre via vores toolchain bestående af teknologier som Kubernetes, Docker, Rabbitmq, Openshift og Azure igennem et setup med continues integration and continous delivery.

Vores teams er tværfaglige og består af forskellige medarbejderprofiler i form af udviklere, designere, testere og arkitekter. Selvom alle er specialister indenfor netop deres område, så arbejder vi meget på tværs af kompetenceområder og hjælper hinanden dagligt for sikre den bedst mulige kvalitet. Vores kontormiljø er præget af en uformel og dynamisk vibe, og til daglig dyrker vi det kollegiale fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling.

Om jobbet

Som systemadministrator i Digital Udvikling og Innovation er du ansvarlig og skal sammen med udviklingsteamet stå for drift, vedligehold og videreudvikling af vores egenudviklede systemer. Samtidig får du stor indflydelse på kontorets it-udviklingsprojekter, hvor du igennem tæt samarbejde med teamet er med til at forme og udarbejde løsninger for at sikre den fremtidige drift. Du kommer til at have fokus på effektiv, stabil drift og på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder i UFST og de øvrige fagstyrelser i Skatteforvaltningen. Du får især et tæt samarbejde med vores DevOps og infrastruktur-kontorer. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sikre sammenhæng mellem udvikling og drift i kontorets it-udviklingsprojekter. 
  • Kontinuerlig automatisering af drift set-up samt videreudvikle på vores continuous delivery og sikre release on demand. 
  • Rapportering til bl.a. driftsstatusmøder, ledelse generelt og økonomi.
  • Bidrag og review til dokumentationen omkring drift og vedligehold af systemet. 
  • Håndtering af driftsbudget for systemerne (budgetopfølgning, fakturering m.m.).
  • Visitering af supportsager inklusiv daglig monitorering af applikationen fx check af logs mm.

Om dig

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, så længe du har bred teknisk erfaring samt forståelse og interesse for både udvikling og drift. Din styrke ligger i drift og vedligehold, og dine erfaringer herfra bringer du med ind i it-udviklingsprojekterne. Erfaring med ITIL er en fordel ift. UFST øvrige driftsorganisation. Da vi arbejder agilt og ud fra SAFe©-rammeværket ser vi gerne, at du har erfaring med agil it-udvikling. Til ITSM anvender UFST Remedy, så erfaring hermed kan også være en fordel.

Vi leder efter en ny kollega, der er ansvarsfuld, omhyggelig i sit arbejde og har en god forståelse for relationer og mennesker. Projekterne drives gennem en teambaseret indsats, og det er vigtigt for os, at du er engageret og initiativrig. Vores teams arbejder i små hurtige sprints og er ikke bange for at eksperimentere eller fejle. Vi håber derfor, at vores kommende kollega er nysgerrig af natur og trives i et uformelt og dynamisk miljø, hvor du løbende lærer og opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger. Da vi i kontoret er front-runner på mange nye initiativer såsom you build it – you run it, vil du være med til at udfordre status quo og så du skal være klar på nytænkning af eksisterende processer og metoder. 

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt, fagligt niveau og interessante, samfundskritiske projekter, der løser en vigtig opgave for velfærdssamfundet. Som medarbejder arbejder du under gode personaleforhold, ligesom du kan se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst og sjovt kontor med masser af personligheder og fagligheder, der arbejder tæt sammen på tværs. Der er gode muligheder for at få indflydelse i de projekter, du arbejder på og for at udfordre rammerne for offentlig it.  Samtidigt er der gode muligheder for personlig kompetenceudvikling og for at gøre karriere i den samlede organisation.

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her”. Fristen for at søge jobbet er 20. januar 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Carsten Hejlskov på tlf. 72 37 10 26.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2020.
 
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. 

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station. 

Samtaler vil blive afholdt på Sluseholmen 8B, 2450 København SV, da kontoret har arbejdssted her indtil 7. februar 2020.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. 

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund  

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har Skatteforvaltningen ca. 8.000 ansatte i hele Danmark. På www.skatteforvaltningen.dk kan du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver, og på www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for organiseringen af Skatteforvaltningen frem mod 2021.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 20. december 2019

Arbejdssted

Location Frederiksberg