IT Supporter

Brænder du for at hjælpe kunderne?

ECIT Solutions har eksisteret siden 1994 og har gennem årene opbygget stor erfaring indenfor IT-drift – såvel hos kunderne som i eget datacenter. Virksomheden består af 45 medarbejdere, fordelt over Århus, Smørum og Herlev, som alle bidrager til et godt arbejdsmiljø og bred vidensdeling.

Til vores Support & Operations afdeling i Herlev søger vi en engageret medarbejder, der er velbevandret i et Microsoft-miljø.

Ansvarsområde:

Du kommer i det daglige til at indgå i Operationsteamet, med arbejdstid mellem kl 7-17 alle hverdage, hvor du skal varetage og vedligeholde kundernes systemer, både i form af brugersupport og monitoreringssystemer og teknisk fejlsøgning. Dine arbejdsopgaver vil variere fra daglig telefonsupport til kundeinstallationer og vedligeholdelse.

Dine faglige kvalifikationer: 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling og at du brænder for at være der for kunderne. Konkret vil nedenstående anses som en fordel

  • Uddannelse som IT-supporter eller anden relevant baggrund - med minimum 2 års erfaring
  • Du er teknisk velfunderet, gerne indenfor O365, RDS og AD
  • Erfaring med fejlfinding og support i et Windows-miljø (både klient og server)
  • Erfaring med fejlfinding og support i et MAC miljø.
  • Du kan kommunikere professionelt med vores kunder og give dem en god serviceoplevelse
  • Erfaring med ITIL er en fordel, men ikke et krav
  • Du har kørekort
  • Endvidere forventer vi, at du er velformuleret og behersker både dansk og engelsk på højt niveau, både i skrift og tale.

Dine personlige kvalifikationer:

Vi lægger stor vægt på dine personlige kvalifikationer. Vi forventer, at du har følgende personlige karakteristika:

  • Er serviceminded, fleksibel og tør at tage initiativ
  • Er udadvendt og trives med kundekontakt
  • Følger sagerne til dørs og får dem afsluttet til tiden
  • Stillingen indebærer en stor portion selvstændighed, så det er vigtigt, at du er selvkørende og systematisk.

Du tilbydes:

Vi tilbyder dig at blive en del af et professionelt og ungt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer. Du kan se frem til udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du i høj grad selv kan sætte dit præg og bidrage.

Virksomheden:

Vores kunder er dybt afhængige af et velfungerende IT-miljø, der typisk også er en væsentlig strategisk del af deres virksomhed. Derfor bygger vi altid vores løsninger på forståelse af kundens forretning og en tilpasning hertil. Kunderne sætter således stor pris på vore skræddersyede løsninger baseret på vores høje kvalitet og grundighed i arbejdet. Det sikrer vi bl.a. også ved en løbende uddannelse af vore medarbejdere.

De IT-koncepter, som ECIT Solutions markedsfører og udvikler, henvender sig primært til mindre og mellemstore virksomheder eller mere konkret - virksomheder med 10-300 computere. 

Vi er en del af noget større 

ECIT Solutions er en del af ECIT Group AS.  ECIT Group AS er den hurtigst voksende koncern i Norden.  Du kan være en del af succesen. Læs mere her: www.ecit.com 

Gem job

Ecit Services A/S
Publiceret: 23. december 2019

Arbejdssted

Location Herlev