Data Scientist til Evida

Kan du anvende data til at effektivisere og fremme den grønne omstilling?

Innovation og hele Data Science rejsen

For at fremme digitaliseringen og anvendelsen af Big Data, søger vi for Evida en Data Scientist, der i en nyoprettet stilling skal være med til at sætte retningen og drive hele Data Science rejsen. Det sker bl.a. ved at identificere mulighederne i de mange data hos Evida, udvikling af prototyper, udnyttelse af algoritmer og på længere sigt arbejde med udrulning af Cloud og IoT- løsninger.

Du bliver en helt central figur i afdelingen og vil få en bred kontaktflade, internt og eksternt. Din opgave bliver både af strategisk og operationel karakter, da du sammen med dine kolleger bidrager med idéer, analyser, business cases, prototyping, Proof of Concept og frem til endelig teknisk implementering. 

Analyser og afdækning af mulighederne foregår i tæt samarbejde med kompetente kolleger, der kan bidrage med både it, juridisk, økonomisk og teknisk indsigt.

Med andre ord skal du være stærkt medvirkende til, at Evida lever op til sin vision om at skabe stærke, innovative løsninger, der giver mærkbar værdi for deres slutkunder, samtidig med at løsningerne bidrager til den grønne omstilling og er samfundsøkonomisk forsvarlige.

 Du bliver en vigtig medarbejder i afdelingen Strategi & Digital Innovation som er en meget central og strategisk vigtig afdeling i Evida. Du får stor indflydelse på egen hverdag og egne opgaver. Du får arbejdsplads på hovedkontoret i Viborg. Resultatet af indsatserne kommer på langt sigt gennem en vedholdende, synlig og samarbejdende indsats, som du er garant for. Dataanalyserne og værktøjerne skal anvendes i driften og hos kunderne og derfor skal du bringe værdi og effektiviseringer ud i forretningen og ud til kunderne i gasnettet.

Din baggrund

Der kan være forskellige indgange til jobbet. Måske har du erfaring fra en lignende stilling eller måske er du nyuddannet. Du har en relevant uddannelse, f.eks. som softwareingeniør, men andre baggrunde inden for matematik, statistik eller økonomi kan også være relevante. Det er dog vigtigt, at du har forståelse for programmering, flair for analyse, maskinlæring og de algoritmiske muligheder. Har du erfaring med facilitering og co-creation er det et plus. Du er udadvendt og trives i et job med en stor berøringsflade, hvor det er vigtigt at skabe netværk på mange niveauer og hvor du forstår at sætte et godt aftryk med din dagsorden.

Du arbejder gerne selvstændigt og med et højt drive og du er en stærk formidler, der har blik for de forretningsmæssige resultater af dine indsatser.

Du tilbydes

Du får en unik mulighed for at være med til præge fremtiden for afdelingen, Evida og dermed den grønne omstilling i Danmark. Du får særdeles stor indflydelse på dit jobindhold og det at kunne bringe dine mange kompetencer i spil i en afvekslende, innovativ og lærerig hverdag.

Du bliver en del af en organisation med kompetente kolleger, der vil give dig den nødvendige indsigt og opbakning.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV. Referencenummer:  DK-07171

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mercuri Urval, Erik Barslund på telefon +45 30 72 46 07.

Om virksomheden

Vejen til grøn dansk forsyningssikkerhed nu og i fremtiden går gennem det danske gasnet. Det er Evidas fornemmeste opgave at vedligeholde og optimere gasnettet, så gassen bliver transporteret og leveret både effektivt og billigt – til gavn for klimaet, kunderne og for samfundet. Evida og det danske gasnet er en del af Danmarks grønne omstilling. Som nationalt selskab er de ansvarlige for sikker og stabil leverance af gas til produktion, transport og opvarmning over hele landet.

Evida er en sammenlægning af de to regionale gasdistributører Dansk Gas Distribution og HMN GasNet til et landsdækkende gasdistributionsselskab.

Hos Evida  får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling. Evida samler på medarbejdere, der kan og vil - på egen hånd og sammen med andre. Du får råderum til at gøre dit bedste - og til at sætte spørgsmålstegn ved tingene. Det nye selskab ejes af Energinet. Evida har pt. til huse i Viborg, Søborg, Stenlille, Skærbæk og Odense og er ca. 430 medarbejdere.

Følg Evida på www.evida.dk

Gem job

Mercuri Urval
Publiceret: 23. december 2019

Arbejdssted

Location Viborg