Support- og kon­su­lent­chef til UC-området

 

Vi søger en afdelingschef til et stærkt UC-konsulentteam.

Zylinc er en førende dansk softwareproducent af omstillings- og kontaktcenter-løsninger inden for Unified Communications (UC). Vi søger en erfaren leder til vores Service Delivery-afdeling, der kan arbejde på såvel operationelt og taktisk niveau.

Service Delivery-afdelingen har ansvaret for support, konsulentassistancer, teknisk træning og standard-implementeringsprojekter til såvel vores partnere og kunder i Danmark og internationalt.

Du bliver en central spiller som ansvarlig for Zylinc’s standard-leverancer til vores partnere og teleoperatører. Her vil du varetage den direkte dialog omkring hele leveranceprocessen samt service og support.

I rollen som supportchef/konsulentchef bliver det også dig, som er kontaktpunktet til vores udviklingsafdeling og produktafdeling, når kundeforespørgsler bliver komplekse eller der skal dybere teknisk indsigt til.

Du bliver en del af vores ledergruppe og får reference til vores vicedirektør.

Ansvarsområder

  • Varetage selskabets ydelser inden for Support/Helpdesk, konsulenttjenester, implementeringsprojekter og kursusprogrammer
  • Sikre effektiv behandling af supportsager gennem proaktiv ledelse, opfølgning og deltagelse
  • Sikre effektive projekt- og konsulentleverancer efter aftalt tid, indhold, kvalitet og budget, herunder udføre projektchef/-lederrollen hvor det er påkrævet
  • Rettidig etablering og ledelse af, samt deltagelse i, statusmøder med partnere og kunders repræsentanter i påkrævede support- og projektsituationer (eskalationssager, service restorations osv.)
  • Være selskabets leverance- og ledelsesrepræsentant i relevante kunde- og partnermøder, herunder dels sikre effektive governance- og beslutningsprocesser i samarbejdet, dels sikre behørig fremdrift i leverancerne
  • Optimere afdelingens processer og systemunderstøttelse, herunder sags- og tidsregistreringssystemer

Din profil

  • Teknisk velfunderet med flair og praktisk erfaring inden for IT
  • Gerne erfaring med drift af komplekse IT-løsninger
  • Gerne erfaring med UC- og kommunikationsløsninger
  • Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt. Det er vigtigt, at du er velfunderet i både dansk og engelsk
  • God til at lede og koordinere projektleverancer også i hektiske situationer
  • Arbejde struktureret og procesorienteret
  • Trives i en flad organisation, hvor vi hjælper hinanden

Dine tekniske kvalifikationer

  • Erfaring med Cisco eller Microsoft Skype for Business/Teams og Office365
  • Kendskab til Windows Server, MS SQL Server, SIP-protocol og PBX
  • Gerne erfaring med administration af Cisco-telefonimiljøer
  • Projektledelse af IT-projekter og leverancer

Vi tilbyder

  • Zylinc’s ambition er at være en arbejdsplads, hvor du som medarbejder oplever tryghed og arbejdsglæde, en uformel omgangstone, og hvor du oplever, at vi understøtter og udfordrer din personlige og faglige udvikling
  • Ansættelse i en organisation, som er i en spændende og international udvikling
  • Kollegaer som lægger stor vægt på vidensdeling og fælles kompetenceudvikling
  • Oplæring i alle Zylinc-applikationer og systemer
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring for både dig og din familie
  • … og så har vi naturligvis også en god frokostordning

Stillingen indebærer få rejsedage i og uden for Danmark.

Passer nævnte profil på dig, så send os din ansøgning på mail til job@zylinc.com, mærket “Support- og konsulentchef". Vi behandler løbende ansøgninger og ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi gør opmærksom på, at ved fremsendelse af ansøgning til Zylinc, giver du automatisk samtykke til at Zylinc må opbevare dit CV, så længe vi finder det nødvendigt – dog maks 5 år. Du kan som ansøger altid anmode om sletning af dine data.


Om Zylinc A/S

Hos Zylinc udvikler vi Unified Communications-løsninger, der hjælper virksomheder med at yde bedre kundeservice samt øge medarbejderproduktiviteten. Vores portefølje af softwareprodukter omfatter et avanceret omstillingsbord, contact center samt en række PC- og telefoniapplikationer – vi dækker hele virksomhedens kommunikationsbehov, både internt og eksternt. Vores løsninger er platforms-uafhængige og supporterer både Microsoft, Avaya, Cisco, Broadworks, TDC Scale m.fl. Vi har 500.000 licenser til forretningsløsninger installeret i Norden og 1,5 millioner licenser til infrastrukturløsninger. Læs mere på www.zylinc.com

Gem job

Zylinc A/S
Publiceret: 23. december 2019

Arbejdssted

Location Hellerup