Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

For­ret­nings­o­ri­en­te­ret IT-arkitekt til frem­ti­dens pen­sions­sel­skab

Vil du være med til at forme vores arkitektur og cloud first-strategi?

”Vi er en af de eneste finansielle virksomheder, der har som ambition, at al infrastruktur skal i skyen. Så du får et stort og strategisk ansvar tæt på forretningen og kommer med på en rejse, der opbygger Vellivs IT-arkitektur,” fortæller chef for Arkitektur & Sikkerhed Jesper Gønge Rasmussen.

Cloud first

Velliv pensionsselskab har valgt en cloud first-strategi, som skal sikre det bedst mulige udgangspunkt for at anvende det øgede digitaliseringspotentiale, fleksibilitet og omkostningseffektivitet i de infrastrukturelle og forretningsmæssige IT-services der er tilgængelige.

Som IT-arkitekt vil du:

  • udarbejde, vedligeholde og implementere vores nye arkitekturprincipper samt målarkitektur
  • opbygge processer, organisation og roller for arkitektur
  • være med til at definere vores informationsarkitektur
  • udarbejde en IT-strategi, målbilleder og road maps
  • rådgive forretningsområder og kolleger
  • hjælpe med business cases på nye projekter og opgaver.

En nøglerolle med en sikker fremtid

Du kan se frem til at spille en vigtig rolle, hvor du understøtter vores fremtid bedst muligt ud fra ambitionen om, at vi til stadighed vil være en kundeorienteret, omkostningseffektiv og skalerbar virksomhed.

Stillingen er derfor også en unik mulighed for at sætte retningen for vores fremtidige arkitekturprincipper i organisationen samt at sørge for, at fremtidige processer og teknologier skaber maksimal værdi for forretningen.

Du vil blive en del af vores organisation, hvor omgangstonen er uformel, og hvor der er mange aktiviteter i gang. Vi er en organisation, der både nyder, at der er højt til loftet og rige muligheder for at sætte sit personlige præg på eget jobindhold.

Selv om ambitionerne er høje, så har vi samtidig fokus på en fornuftig work-life-balance og god arbejdskultur.

Vi sætter kvaliteten i vores arbejde højt og tilbyder gode udviklingsmuligheder, som er individuelt tilpasset dine karriereplaner.

Et stærkt hold af arkitekter

Du bliver en del af teamet Arkitektur & Sikkerhed og får 6 erfarne kolleger. Fælles for os er, at vi trives i et miljø med meget høj faglighed, god videndeling og en løsningsorienteret tilgang til vores opgaver.

”Vi er nok ret nørdede inden for vores fag, og vi tager virkelig cloud og IT-arkitektur til helt nye højder. Og så gør vi noget ud af, at vi skal have det godt, mens vi arbejder.” – Jesper

Der er flere indgange til stillingen, men det er et krav, at du har flere års erfaring med arkitektur og strategiarbejde.

  • Du er vant til at arbejde med overordnede arkitekturstyringsprocesser samt forstå og implementere forretningens behov og ønsker
  • Du har praktisk erfaring med IT-arkitektur, herunder applikations-, informations- og infrastrukturarkitektur.

Fagligt stærk holdspiller med gode kommunikationsevner

Som person lægger vi vægt på, at du kan kommunikere og sælge en god faglig idé, samt at du trives i en stærk feedbackkultur, hvor vi har fokus på bolden og ikke kollegaen.

”Du skal kunne zoome ind men samtidig også have helikopteroverblikket, og så er det vigtigt, at du kan samarbejde med mange forskellige kolleger og eksterne partere.” – Jesper

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på 72 45 91 39.

Vi kalder til samtaler løbende, så send dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest 30.01.2020. CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning til stillingen. Vi tillader os at lukke for rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Velliv
Velliv tilbyder pensionsordninger til både private og virksomheder og er med mere end 340.000 kunder Danmarks tredjestørste kommercielle pensionsselskab. Alle vores kunder er medejere af Velliv gennem deres automatiske medlemskab i Velliv Foreningen, der er majoritetsejer i pensionsselskabet.
Som kundeejet selskab kan vi med 100 % sikkerhed sige, at det handler om kunderne. Hos Velliv er vi mennesker, der hjælper mennesker, og med vores værdier Omsorg, Optimisme og Ordentlighed sørger vi for, at kunderne føler sig i gode hænder hos os. Vi hjælper dem med at se løsninger, og så gør vi altid tingene ordentligt.
Besøg os på www.velliv.dk.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

TLF: +45 7245 9139

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 2. januar 2020

Arbejdssted

Location Ballerup