CRM-udvikler og ko­or­di­na­tor til mindre ud­vik­lings­team

 

CRM-udvikler og koordinator til mindre udviklingsteamHar du udviklererfaring med CRM-løsninger fra Microsoft? Har du erfaring med agile udviklingsprincipper? Og kan du oversætte brugerbehov til tekniske løsninger? Så kunne jobbet som CRM-udvikler og koordinator i Ledernes Hovedorganisation være noget for dig.

I Ledernes Hovedorganisation har vi over 127.000 medlemmer og en meget høj medlemstilfredshed. Årsagen bag er vores medlemsrådgivning, der yder kompetent rådgivning i juridiske, faglige og karrieremæssige spørgsmål, og det gør vi inden for 24 timer efter vi har modtaget henvendelsen fra medlemmet. Fundamentet for den høje service er vores CRM-system, der styrer hele sagsflowet for det enkelte medlem. Det er derfor et vigtigt kerne-system hos Ledernes Hovedorganisation, og vi søger den rette profil, der kan udvikle det yderligere.

Om stillingen

Du bliver en del af et mindre udviklingsteam, der har ansvaret for CRM-systemet i samarbejde med eksterne leverandører. Vi ønsker nu at udvide teamet med en ny kollega.

Teamet består af 8 personer med forskellige baggrunde og en teamleder, hvoraf 2 af medarbejderne arbejder med udvikling. Vi er er en del af IT-afdelingen, som består af 24 personer i alt.

Stillingen er to-delt: Foruden udviklingsopgaver af forskellig karakter, så ønsker vi også en koordinerende profil, der kan tage ønsker fra forretningen, bryde dem ned i konkrete opgaver og sørge for, at de bliver ført ud i livet.

Arbejdsopgaverne er varierede, og vil blandt andet bestå af:

  • Screening af ønsker og fejlrapporter fra forretningen til ny eller ændret funktionalitet
  • Klargøring, eksekvering, opfølgning og evaluering af releases
  • Estimering, planlægning, kodereview, sourcekodestyring, dokumentation og sikring af, at løsningen bevæges i retning af en mere standardiseret vej
  • Fejlsøgning og konfiguration af eksisterende integrationsløsninger, eksempelvis vores webservices

Vi vil gerne dreje vores udvikling i en mere agil retning, hvor DevOps blandt andet kunne komme i spil, så hvis du er bekendt med Scrum-metodikken, så er det klart en fordel.

Om dig

Vi forestiller os, at du har prøvet noget lignende før. Du har formentligt en uddannelsesmæssig baggrund som IT-ingeniør, datamatiker, datalog eller lignende eller tilsvarende erfaring fra lignende ansættelser med systemprogrammering.

Den ideelle kandidat har også:

  • Et fleksibelt tankesæt, en god vurderingsevne og sætter pris på samarbejde
  • Erfaring med at arbejde i medlemsorganisationer
  • Erfaring med at kode plugins og javascript til Microsoft CRM, webservices og sider i HTML eller asp.net
  • Tidligere kendskab til CRM-løsninger kodet af Netcompany og løsninger via GetOrganized (Netcompany’s overbygning på SharePoint) samt Modulus, et a-kasse-system benyttet af 14 A-kasser, blandt andre vores.
  • Evnen til at kunne tilegne sig ny teknologi, kan tage initiativ og kan lide at arbejde under frie rammer.
  • Et udpræget løsningsorienteret gen, og et oprigtigt ønske om at hjælpe og gøre en forskel over for vores interne ”kunder”, som er de kolleger, der betjener vores medlemmer, og derigennem levere den gode medlemsoplevelse.

Det er en forudsætning, at du kan tale og skrive dansk, da arbejdet i Ledernes Hovedorganisation foregår på dansk.

Vi tilbyder

Vi er en arbejdsplads med gode kolleger, og en kultur, der er præget af høj faglighed, hjælpsomhed og plads til diversitet.
Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for at sætte dit eget aftryk
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt
  • Kantineordning fra Meyers, syv ugers ferie, sportsaktiviteter, take-away fra Meyers kantine, massageordning m.m.
  • Individuel løn efter kvalifikationer.

Arbejdet foregår på vores hovedkontor på Vermlandsgade 65, 2300 København S, hvor der er fri parkering.

Ledernes Hovedorganisation er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, kønsidentitet, seksualitet og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.

Er du den rette?

Send din ansøgning og CV til os via vores HR-system senest fredag d. 24 januar 2020. Vi indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Lone Wichmann, Teamchef på 2363 2932.

I Ledernes Hovedorganisation er vi 360 medarbejdere, der blandt andet yder professionel rådgivning til vores medlemmer om ledelsesudfordringer, karriereudvikling, ansættelsesvilkår, dagpenge, efterløn og meget andet. På nuværende tidspunkt har vi mere end 127.000 medlemmer. Du kan læse mere om os på www.lederne.dk.

Gem job

Ledernes Hovedorganisation
Publiceret: 6. januar 2020

Arbejdssted

Location København S