Skarp PHP-udvikler til API'er i DR

Vi søger en erfaren PHP-udvikler med forståelse for at udvikle større PHP-løsninger ud fra en velovervejet arkitektur. Vi arbejder med Object Orienteret PHP bygget på dele af Symfony frameworket. Vores portefølje består af forskellige API'er, som aftager data fra vores CMS og udstiller det til en række frontends - fx dr.dk, DR Radio app, DRTV og DR Nyhedsapp. Derudover er teamet ansvarlige for hele DR's SSO platform baseret på oAuth2.

Vi er nytænkende og leverer løsninger på et højt teknisk niveau. Vi afprøver nye ideer og teknologier via 'Proof of Concept' tilgang, og vi sætter en ære i at være eksperter på vores område, så vi kan rådgive om de bedst mulige løsninger. Der er plads til at udvikle nye applikationer fra bunden, samtidig med at vi arbejder fokuseret på den eksisterende portefølje.

Du bliver en del af en velfungerende Scrum Team bestående af fire udviklere, en product owner og en scrum master. Vores afdeling er digital fra inderst til yderst, og vi arbejder meget målrettet med Scrum og sætter teamwork og videndeling højt på den daglige agenda.

Hvem er du?

Du brænder for og har erfaring med backendudvikling og PHP. Du synes, det kunne være rigtig spændende at være en del af en arbejdsplads, som har kontakt til den danske befolkning dagligt. Du synes ordentlig, veldokumentet og gennemtestet kode er det vigtigste, og du kan lide at vende dine løsningsideer med dit team.

Det kan være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med design patterns, MVC eller andre Best Practise i PHP. Du skal kunne kode objekt orienteret PHP, og det ville være fedt, hvis du har erfaring med udvikling af high availability API'er - og ellers lærer du det hurtigt.

Teknologier som vi arbejder med:

Docker, MongoDB, Elastic Search, Apigee, Kubernetes, Symfony, Git, Heroku, PHPSpec, Behat, PostgreSQL, CircleCI.

Noget for dig?

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at søge stillingen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kompetence teamleder Jacob Soldath på tlf: 2129 6801 (mail: jso@dr.dk) eller product owner Rikke Heinstrup Vikkelsø på tlf.: 2854 2193 (mail: rivi@dr.dk)

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk.

Ansøgningsfristen er fredag den 31. januar 2020. Vær dog opmærksom på at vi holder løbende samtaler med ansøgerne.

Gem job

DR
Publiceret: 6. januar 2020

Arbejdssted

Location København S