Systime Solutions søger erfaren Senior DevOps

Systime Solutions udvikler og licenserer websoftware som services til produktion og distribution af undervisningsmaterialer og andre typer publikationer i digitale og trykte formater. Platformen anvendes af primært forlag i ind- og udland, herunder af vore kolleger i Forlaget Systime.

Vi søger en kompetent, omhyggelig og ansvarsbevidst Senior DevOps til vores IT-udviklingsteam. Du får ansvar for drift og videreudvikling af vores driftssetup.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse og mindst 3 års relevant erhvervserfaring.
  • Du har et bredt kendskab til programmeringssprog, uden nødvendigvis at være specialiseret i noget (Systime anvender PHP, Python og Node.Js.)
  • Du har erfaring med at bygge CI/CD flows.
  • Du har en holdning til og forståelse for, hvordan man skruer en arkitektur sammen.
  • Du har en grundlæggende forståelse for microservices, købaserede systemer og REST.
  • Du er en holdspiller, arbejder godt sammen med andre og kommunikerer klart.
  • Du opfatter kundernes behov og ønsker som dybt relevante for dit arbejde.
  • Du vægter den sunde løsning højere end den hurtige.
  • Du kan både lære fra dig, introducere nye teknologier og lytte.

Du har erfaring med flere af disse teknologier/platforme:

  • AWS
  • Kubernetes, Prometheus (og meget gerne andre CNCF projekter)
  • Diverse automation værktøjer (Systime anvender Jenkins, Ansible, Packer, Cloudformation)
  • Git
  • JIRA

Arbejdsvilkår

IT-udviklingsteamets mission er at bygge de bedste systemer til udvikling og distribution af de bedste undervisningsmaterialer. Teamet samarbejder tæt sammen med brugere og kunder og med kolleger fra andre teams. Teamet består af 8 udviklere, heraf endnu en DevOps, samt en UX’er. Du refererer til teamlederen.

Arbejdstiderne er semi-fleksible, så du kan opnå en fornuftig balance mellem arbejde og familie/fritid. Vi arbejder i 2-ugers sprints. I opgaveløsningen er der stor frihed under stort ansvar. Professionelle udviklingsmuligheder og eksperimenter finder vi tid til. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du vil få løn efter kvalifikationer.

Uddybende spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte digital direktør Søren Peter Sørensen på sps@systime.dk.

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV i en samlet PDF til hr@systime.dk.

Der er løbende ansøgningsfrist.

Tiltrædelse efter aftale.

Om Systime

Vi er i Systime Solutions og Forlaget Systime tilsammen 60 ansatte. Vi har til huse i moderne og lyse lokaler få minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård. Omgangstonen kombinerer det uformelle med det fokuserede og produktive. Vi har attraktiv frokostordning og en aktiv og festlig personaleforening. Et godt arbejdsmiljø og grønne løsninger prioriteres højt.

Systime er en del af Gyldendalkoncernen, som i alt rummer lidt over 500 ansatte. Gyldendal A/S tæller udover Systime også Guide2Know, MentorDanmark og Publizon.

Gem job

Forlaget Systime A/S
Publiceret: 10. januar 2020

Arbejdssted

Location Aarhus