Systime Solutions søger erfaren teamleder til IT-ud­vik­lings­team

Systime Solutions udvikler og licenserer websoftware som services til produktion og distribution af undervisningsmaterialer og andre typer publikationer i digitale og trykte formater. Platformen anvendes af primært forlag i ind- og udland, herunder af vore kolleger i Forlaget Systime.

Vi søger en kompetent, omhyggelig og udadvendt teamleder til vores IT-udviklingsteam. Du får ansvar for teamets drift og udvikling af services og for teamets 9 medarbejdere.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for fx datalogi, softwareproduktudvikling og/eller IT-ledelse og du har mindst 5 års erhvervserfaring med IT-udvikling og/eller IT-projektledelse.
  • Du har erfaring med lean udviklingsprojektstyring i sprints og optimering af procedurer og leverancer.
  • Du er en holdspiller, arbejder godt sammen med andre og har en naturlig lederautoritet.
  • Du er en omhyggelig organisator og en dygtig formidler.
  • Du opfatter slutbrugernes brugssituationer samt kundernes behov og ønsker som dybt relevante for din ledelse.
  • Du vægter den sunde løsning højere end den hurtige.
  • Du kan både lære fra dig, introducere nye teknologier og værktøjer og lytte.

Om jobbet

Du vil lede teamet og dets medlemmer mht.:

  • Opgavestyring og planlægning (vi koordinerer i JIRA og dokumenterer i Confluence)
  • Tidsregistrering og opgaveestimering
  • Stand up- og andre effektive mødeformer
  • Formidling til kolleger og kunder af udviklingsplaner og leverancer
  • lnddragelse af brugere og domæneeksperter i udviklingsprojekter
  • Brug af canvasser og andre samarbejdsværktøjer til projekt- og produktudvikling
  • Medarbejder- og teamudviklingssamtaler.

Teamet arbejder med bl.a. disse teknologier:

  • PHP (PHP 7+)
  • NodeJS
  • Javascript
  • SQL
  • Sass/LESS
  • REST API’er
  • CI/CD (Continuous Integration/Delivery)
  • AWS.

Arbejdsvilkår

IT-udviklingsteamets mission er at bygge de bedste systemer til udvikling og distribution af de bedste undervisningsmaterialer. Teamet samarbejder tæt sammen med brugere og kunder og med kolleger fra andre teams. Teamet består p.t. af 8 udviklere og en UX’er. Du har teamlederkolleger i Systime Solutions og Forlaget Systime, og du refererer til den digitale direktør.

Arbejdstiderne er semi-fleksible, så du kan opnå en fornuftig balance mellem arbejde og familie/fritid. Vi arbejder i 2-ugers sprints. I opgaveløsningen er der stor frihed under stort ansvar. Professionelle udviklingsmuligheder og eksperimenter finder vi tid til. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du vil få løn efter kvalifikationer.

Uddybende spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte digital direktør Søren Peter Sørensen på sps@systime.dk.

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV i en samlet PDF til hr@systime.dk.

Der er løbende ansøgningsfrist.

Tiltrædelse efter aftale.

Om Systime

Vi er i Systime Solutions og Forlaget Systime tilsammen 60 ansatte. Vi har til huse i moderne og lyse lokaler få minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård. Omgangstonen kombinerer det uformelle med det fokuserede og produktive. Vi har attraktiv frokostordning og en aktiv og festlig personaleforening. Et godt arbejdsmiljø og grønne løsninger prioriteres højt.

Systime er en del af Gyldendalkoncernen, som i alt rummer lidt over 500 ansatte. Gyldendal A/S tæller udover Systime også Guide2Know, MentorDanmark og Publizon.

Gem job

Forlaget Systime A/S
Publiceret: 10. januar 2020

Arbejdssted

Location Aarhus