Me­d­ar­bej­der med ansvar for in­for­ma­tions­sik­ker­hed søges til Ud­læn­din­ge- og In­te­gra­tions­mi­ni­ste­ri­et

Har du erfaring med informationssikkerhed? Er du it-sikkerhedsteknisk velfunderet? Vi tilbyder spændende opgaver i funktionen som tovholder og omdrejningspunkt for ministeriets arbejde med informationssikkerhed. Vi søger to nye kolleger, en erfaren og en knap så erfaren. 

Om stillingen

Som projektorienteret informationssikkerhedskonsulent i Koncern It bliver du en del af et sikkerhedsteam på fire. Afhængig af din erfaring, bliver du tovholder og omdrejningspunkt for arbejdet med informationssikkerhed, og du skal derfor kunne forestå udarbejdelse og vedligeholdelse af de grundlæggende rammer for informationssikkerheden, som baseres på ISO2700Xstandarder, i Udlændinge- og Integrationsministeriets (UIM) departement. Ligesom du sammen med resten af teamet koordinerer udmøntningen heraf i samarbejde med de ansvarlige forretningsområder i hele koncernen.

Du skal udvikle informationssikkerheden i forhold til konkrete indsatsområder i UIMs Digitaliseringsstrategi 2021. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med tilsynsopgaver, herunder gennemførelse af det departementale tilsyn, samt opbygning af interne audit-processer. Vi har for nylig taget Neuparts SecucreISMS i anvendelse og er i gang med at bygge indholdet op. Det vil være en stor fordel, hvis du har tidligere erfaring med at arbejde med dette system.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte at:

  • bistå systemejer og forretningsansvarlig ved udarbejdelse af risikovurderinger, konsekvensanalyser og handleplaner
  • omsætte kravene fra ISO27001 herunder at bidrage til koncepter, årshjul og procedurer, der kan anvendes af Koncern It og forretningsområderne i hele koncernen
  • sikre, at vi har den fornødne og opdaterede dokumentation af informationssikkerheden i departementet
  • sparre med og rådgive projektledere og fagteams om it-sikkerhed i deres opgaveløsning, herunder i forbindelse med nye it-løsninger
  • håndtere og følge op på sikkerhedshændelser
  • administrere og anvende SecureISMS ift opgave- og rollevaretagelse i hele departementet og hjælpe og vejlede i brug af SecureISMS, idet systemet er nyt for allebistå med statusrapportering,  intern auditering og opfølgningen herpå
  • lede og koordinere sikkerhedsaktiviteter med UIM’s interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter

Om dig

Vi søger to nye kolleger, så er du på nuværende tidspunkt ansat som special- eller chefkonsulent? Eller er du erfaren fuldmægtig med interesse for området og gerne vil prøve at arbejde med det? Så kunne du være vores kandidat, og kravene nedenfor er selvfølgelig afhængig af dette.

Du har en videregående uddannelse som cand.merc.dat., cand.scient.dat., cand.it., cand.polyt. eller anden relevant uddannelse, og du har betydelig erfaring med informationssikkerhed og projektledelse fra en privat eller offentlig virksomhed.

Du er it-sikkerhedsteknisk velfunderet, og du har indgående evner for planlægning, opfølgning og kontrol inden for informationssikkerhed. Du har et højt fagligt niveau og et stor engagement i arbejdsopgaverne. Derudover forventer vi, at du har:

  • gennemslagskraft
  • gode evner til at formidle komplekse problemstillinger på skrift til øverste ledelse
  • stærke samarbejdsevner og kan indgå i et tæt samarbejde på tværs af faggrupper i hele koncernen og med UIM’s samarbejdspartnere, leverandører og øvrige interessenter
  • betydelig erfaring med ISO2700X standarder

Det er en fordel, hvis du er certificeret som CISM, CISSP, CRISC eller lignende. Hvis du har arbejdet med informationssikkerhed i staten og dermed har kendskab til det strategiske arbejde på dette område, vil det være en fordel. Ligesom indsigt i sikkerhedsmæssige aspekter af biometriområdet vil være en fordel.

Din nye hverdag

Organisatorisk kommer du til at høre til i UIM’s Koncern It, som varetager drift, vedligehold og udvikling af it-systemerne for hele koncernen. Organisatorisk er Koncern It placeret i departementets afdeling for Koncernstyring. Geografisk er Koncern It placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler.

I Koncern It er vi ca. 60 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vores omgangstone er uformel. Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for strategi og styring, Ann Sophie Storm pr. mail på annss@uim.dk eller tlf. 6171 5352.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelsen ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Søg stillingen

Klik på knappen nederst på siden og upload din ansøgning, eksamensbevis m.v. senest tirsdag den 4. februar, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 7. februar 2020. Der vil være en mindre opgave, som forventes besvaret i forbindelse med ansættelsessamtalen, og samtalen forventes derfor at tage ca. 1½ time. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside her.


Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?

Ministeriet har omkring 1200 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet, herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Ansøgningsfrist:

04-02-2020

Arbejdstid:

37

Arbejdssted:

Adelgade 11-13
1304 København K

Hjemmeside:

www.uim.dk


Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os. 

Gem job

Udlændinge- Og Integrationsministeriet
Publiceret: 10. januar 2020

Arbejdssted

Location København