Teamleder med speciale i le­ve­ran­dørsty­ring.

 

Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Knap halvdelen af pengene gik direkte til udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en teamleder til Leverandørstyring, der vil være med på holdet.

Kom med på vores leverandørstyringsteam.  

Leverandørstyring er en del af afdelingen Arkitektur og Leverandørstyring og består af ni dygtige medarbejdere. Leverandørstyring er ansvarlig for samarbejdet med Danske Spils nøgleleverandører og er et dynamisk og energisk team, som også til dagligt arbejder sammen med resten af IT-afdelingen og forretningen i Danske Spil. 

Dig og dine opgaver.

Jobbet kræver, at du arbejder struktureret og pragmatisk. Det vil være en fordel, hvis du har tidligere erfaring fra leverandørstyring inden for spillebranchen, men det er ikke et krav. Vi ser gerne, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med at arbejde med leverandørstyring fra en virksomhed med et komplekst leverandørlandskab og kan håndtere alle aspekter inden for leverandørstyring fra kontraktforhandling til SLA og risikostyring.
  • Har erfaring med at lede et team af specialister.
  • Har stærke kommunikationsegenskaber på både dansk og engelsk.

Du kommer til at have ansvar for at udvikle leverandørstyringspraksissen i Danske Spil. Dette vil naturligvis foregå i overensstemmelse med strategien for Leverandørstyring, som du også vil være en del af. Arbejdsopgaverne inkluderer:

  • At definere rammerne for, hvordan vi i Danske Spil arbejder med leverandørstyring som et team.
  • At planlægge og styre de ydelser, som teamet leverer.

Vil du gøre karriere hos os?

Så send straks din ansøgning og CV via “Søg jobbet her”-knappen. Deadline for at søge stillingen er d. 31. januar 2020. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director of Architecture and Vendor Management, Ritu Sharma på tlf. +45 2528 8605. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sarah Kirstine Andersen på tlf. 5127 8767 eller på skan@danskespil.dk.

Om Danske Spil

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 15. januar 2020

Arbejdssted

Location Brøndby