Capacity manager til Con­trol­ling & Capacity

 

Vil du være med til sænke vores driftsomkostninger til mainframe og samtidig sikre at vi har tilstrækkelig kapacitet til at levere stabil drift? Og er du både analytisk stærk og god til at præsentere det væsentlige til ledelse og andre interessenter? Så er det dig, vi søger.

Mainframe Capacity Manager

Som Capacity Manager i BEC skal du i samarbejde med vores It-drift controller og de øvrige Capacity Managers, bidrage til at vores driftsomkostninger er i kontrol og gennemsigtige, samtidig med at vi konstant optimerer forholdet mellem stabil og effektiv drift. Du har det daglige ansvar for at analysere vores mainframe-forbrug og løbe både åbenlyse og mindre åbenlyse besparelser op, sammen med vores forretningsområder. Det er dig og dine kolleger, der indstiller til It-driftschefen, hvilke tiltag der anses for nødvendige for at sikre tilstrækkelig kapacitet til stabil drift.

Du kommer bl.a. til at arbejde med nedenstående værktøjer:

  • diverse mainframeværktøjer under TSO, e.g. RMF, SDSF og SAVRS
  • TSCO - rapporteringsværktøj fra JN Data / BMC
  • DB2 package / plan statistik
  • Excel - det vil være en stor fordel i jobbet, hvis du mestrer Excel
  • Powerpoint - til præsentation af analyser

Din profil

Som person fremstår du ansvarsfuld, sikker og troværdig overfor alle dine interessenter. Du evner at få og skabe overblik, du er struktureret og tænker helhedsorienteret, og du er i stand til at arbejde i en foranderlig hverdag med en positiv og engageret indstilling. Du formår med dit gode humør at få samarbejdet til at fungere, både internt i teamet og med andre samarbejdspartnere. Du er udadvendt, involverende, har gå-på-mod og arbejder med stor energi og høje ambitioner for at nå egne og BEC's mål.

Vi kunne desuden tænke os at du har:

  • en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor IT og / eller længere relevant erhvervserfaring
  • erfaring med mainframe - ikke som udførende tekniker, men på et niveau, der gør, at du kan indgå i dialog med såvel udviklere som mainframeteknikere hos BEC og hos JN Data omkring performance og kapacitetsforbrug
  • grundlæggende viden om batchafvikling
  • kendskab til ITIL er et krav, og en certificering er en fordel
  • gode engelske kommunikationsevner på skrift og i tale

Hvem er vi?

Du vil blive ansat i et team på 4 kollegaer med meget stærke kompetencer. Teamet består af tre Capacity Managers, der dækker mainframe, og server- / decentral platform samt en It-drift Controller. Teamet har det overordnede ansvar for at indsamle, analysere og rapportere vores it-kapacitetsforbrug til ledelsen. Dette sker i tæt samarbejde med vores driftsleverandørs Capacity Management funktion. Derudover vil du og dine kollegaer agere naturlige og servicemindede sparringspartnere for resten af BEC i forhold til kapacitetsforbrug til nye og ændrede løsninger. Vi har en fri omgangstone med masser af humor, og vi brænder alle for at levere et godt stykke arbejde. I jobbet er der høj grad af frihed under ansvar gennem en tillidsbaseret tilgang til hinanden.

Kan du se dig selv hos os?

Har ovenstående vakt din interesse, så hold dig ikke tilbage. Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning senest 31.01.2020. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Morten Fabiansson Zwergius (mzw@bec.dk) eller på mobil 21 57 77 66.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men med respekt for, at du skal have mulighed for at overdrage dine nuværende opgaver.

Gem job

BEC
Publiceret: 17. januar 2020

Arbejdssted

Location Roskilde