Business In­tel­li­gen­ce-udvikler

I de kommende år vil PolyTech videreudvikle vores Business Intelligence løsninger betydeligt, og vi søger derfor en udvikler, der kan bidrage med stærke, faglige og personlige kompetencer i denne agile proces.

Du arbejder med IT-løsninger fra idé til efterfølgende implementering

Som BI-udvikler hos PolyTech vil du arbejde med udvikling og forvaltning af BI-løsninger i Power BI – fra behovsanalyse, design og konstruktion til test og implementering i samarbejde med dine kolleger. Du vil indgå i tæt samarbejde med store dele af organisationen.

Opgaver:

  • Udføre ETL og forbinde data på tværs af interne og eksterne IT-systemer.
  • Udvikle, implementere og vedligeholde dashboards og rapporter.
  • Oprette og vedligeholde dokumentation for løsninger.
  • Sikre korrekt organisationsstruktur og adgangsrettigheder til rapportmiljøet.
  • Uddanne slutbrugere at bruge deres rapporter og vejlede dem til at finde de bedste forretningsmæssige løsninger til deres behov.
  • Være nøgleperson i forhold til digitaliseringsprojektet for hele virksomheden.
  • Konstant være på udkig efter nye måder til forbedring af dataanalysen, opdage problemer og levere bedre værdi til slutbrugere.

Vi forventer, at du har:

  • Praktisk erfaring med Business Intelligence løsninger i produktion, marketing, salg, finance og udvikling.
  • God forståelse af ERP og MES-systemer.
  • Stærk viden om datavisualisering, virksomhedens KPI’er og rapportfremstilling.
  • Stærk viden om Microsoft BI-teknologier eller lignende.
  • Evnen til at bearbejde, organisere, validere og forbinde data fra forskellige IT-systemer.
  • Erfaring med SQL, DAX, eller lign.
  • Evnen til at arbejde tværfunktionelt og opbygge stærke relationer på tværs af interne teams
  • Evnen til at arbejde selvstændigt i et hurtigt tempo og hastigt voksende miljø
  • Procesorienteret tankegang med opmærksomhed på detaljerne
  • Effektive, klare og præcise kommunikationsfærdigheder, såvel mundtlige som skriftlige
  • Er serviceorienteret og har evnen til at samarbejde på alle niveauer i hele organisationen

Som person trives du med at tage ansvar. Du er positiv, engageret og tænker altid teamet før dig selv. Du sætter pris på humor i hverdagen, og du får energi af forandringer. Din arbejdsstil er struktureret, du har stærke analytiske evner, og du kan kommunikere klart og enkelt, så du leverer de aftalte resultater i forhold til aftalte deadlines.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Operations Manager Michael Thorsen på e-mail mt@poly-tech.dk.

Send din ansøgning via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden hurtigst muligt, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Bliv en del af PolyTech 

Vi udvikler løsninger til de største og mest ambitiøse virksomheder i krævende brancher som vindenergi, offshore samt fly- og bilindustri.

Når det gælder vind, sætter vi alle udviklingskræfter, al vores viden og al vores innovation ind på at skabe produkter og løsninger, som er med til at nedbringe prisen på vindenergi og dermed gøre vind endnu mere konkurrencedygtig.

Helt overordnet vil vi meget gerne bidrage til, at verdens energiforbrug udelukkende kan dækkes af vedvarende energikilder.

Vi har en lang række konkurrencedygtige løsninger inden for forkantsbeskyttelse, lynbeskyttelse, add-ons til vinger, komponenter til tårne og naceller og transportløsninger.

Med vores kreative, dynamiske og holistiske indgangsvinkel til produktudvikling og vores store erfaring med løsninger ”fra jord til bord” er vi i mange sammenhænge den foretrukne samarbejdspartner for de største og mest ambitiøse aktører i vindbranchen. 

Ud over udviklingen af designkoncepter, processer og ideer driver vi et akkrediteret test center og et full-scale laboratorium til test af lynsystemer. Herudover råder vi over højteknologiske og specialiserede produktionsanlæg i Danmark, Kina og Mexico, ligesom vi driver et logistikcenter i USA.

Hos os er der højt til loftet og masser af muligheder for de rigtige medarbejdere. Vi tilbyder gode og meget fleksible arbejdsforhold med stor respekt for hinandens kompetencer og konstant fokus på kvalitet og udvikling.

PolyTech – beyond the idea.

Gem job

PolyTech A/S
Publiceret: 20. februar 2020

Arbejdssted

Location Bramming

Job hos virksomheden