IT-spe­ci­a­list / sy­stemad­mi­ni­stra­tor til Danmarks måske mest atypiske IT-ar­bejds­plads

Er du en teamplayer, brænder du for at udvikle dit speciale og for at lære nye ting? Så er du måske vores nye IT specialist eller systemadministrator!

Om os

Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier fra bl.a. Hitachi, HP, Cisco, Microsoft, og VMware.

Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte.
Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.
Vores sektion (Core Datacenter) består pt. af 18 højt specialiserede medarbejdere, som drifter infrastrukturen, hvoraf 5 er militære og 13 er civile. Sektionen er en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.

Vi bor på Helseholmen i Hvidovre (Avedøre Holme), men vi forventer at blive samlet under hele Materielstyrelsen i Ballerup.

Om stillingen

Du kommer primært til at arbejde med serverdrift området. Du kommer til at varetage den daglige drift og vedligeholdelse af vores servere. Herunder skal du lave Kontrol og fejlsøgning, oprettelse og nedlæggelse af servere til vore kunder.

Vi arbejder primært med Microsoft server OS. Der benyttes powershell scripts hvor det giver mening. Vi bruger SCOM til at have overblikket over status på infrastrukturen. Du kommer til at være en del af teamet som står for drift/udvikling/design af server/infrastruktur i eksisterende og nye miljøer samt implementering i disse. Derudover indeholder stillingen opgaver i AD med GPO oprettelse og ændringer, hvorfor kendskab til disse er en fordel.

Hos os og ikke mindst Forsvaret er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er en lang række af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig

Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Alternativt har du flere års erfaring med Microsoft server infrastruktur. Du behersker desuden dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring fra en IT-administrativ stilling, men har du den rette profil og personlighed samt en solid teoretisk viden om serverdrift og AD, hører vi meget gerne fra dig, selv om du endnu ikke nødvendigvis har så meget praktisk erfaring. Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og for at lære nye ting. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger.

Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og tager ansvar for både dine og sektionens opgaver. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt. Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du brænder for at dygtiggøre dig, og du deler aktivt din tekniske viden med dine kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fælles overenskomst, det statslige område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i statens tjeneste af 4. juli 2013 mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Din samlede løn, består af en grundløn og et individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Niels Testrup på 7281 4630.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen 7281 9113.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2020, og vi afholder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Kapacitetsansvarlig Koncern IT

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for Forsvarets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af de 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. Kapacitetsansvarlig Koncern IT forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Gem job

Forsvaret
Publiceret: 22. januar 2020

Arbejdssted

Location Hvidovre - på sigt Ballerup