System Konsulent

ECIT Solutions Danmark A/S vækster og derfor søger vi endnu en ny dygtig kollega til vores veldrevet System Konsulent-team. 

Hvem er vi

ECIT Solutions Danmark er et Konsulenthus, hvor vi beskæftiger os med IT-drift og hosting af forretningskritiske IT-systemer på Microsoft og Linux-platformen. Vi arbejder løbende med at sikre den højest mulige driftsstabilitet og sikkerhed på IT-infrastrukturen for vores kunder. ECIT Solutions Danmark, fokuserer løbende på en proaktiv styring af IT-miljøet via vores supportteam, hvortil vi søger endnu en dygtig System Konsulent. 

Hvad kan ECIT Solutions Danmark tilbyde dig?

Til vores Konsulentafdeling i Smørum (pr. 1. april flytter vi til Herlev) søger vi en engageret kollega, der er velbevandret i et Microsoft-miljø. Vi tilbyder dig at blive en del af et professionelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer som alle hjælper hinanden. Du kan se frem til udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du i høj grad selv kan sætte dit præg og bidrage. Vi lægger stor vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og har løbende medarbejderaktiviteter som er med til at styrke det gode samarbejde.

Som konsulent hos ECIT Solutions kommer du til at arbejde med mange forskellige områder – alt sammen med kunden i fokus. Du vil have et primært ansvar for en række kunders løsning hos os, i samarbejde med vores supportafdeling. Det betyder at du skal kunne varetage rollen som kundens betroede samarbejdspartner. I forhold til teknikken vil det medføre tungere tekniske driftsopgaver samt deployment af kundeløsninger. Dertil kommer udvikling af vores infrastruktur i samarbejde med dine konsulentkolleger.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling og at du brænder for at være der for kunderne. Konkret vil kendskab til nedenstående anses som en fordel, og gerne med dybere viden om enkelte af områderne:

  • Windows server
  • RDS / Citrix
  • SQL
  • O365
  • Azure
  • Hyper V

Du har kørekort og vi forventer, at du er velformuleret og behersker både dansk og engelsk på højt niveau, både i skrift og tale.

Personlige egenskaber

Vi lægger stor vægt på dine personlige kvalifikationer. Vi forventer, at du er: 

  • Serviceminded, fleksibel og tør at tage initiativ
  • Udadvendt og trives med kundekontakt
  • Følger sagerne til dørs og får dem afsluttet til tiden

Du tilbydes 

Vi tilbyder dig at blive en del af et professionelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer. Du kan se frem til udfordrende og afvekslende opgaver, hvor du i høj grad selv kan sætte dit præg og bidrage. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt både faglig og personlig udvikling som er tilpasset dig.

Startdato gerne hurtigst muligt.  

Spørgsmål og deadlines 

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Driftschef Jørgen C. Nielsen på jcn@ecitsolutions.dk. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger, så send din ansøgning og CV snarest muligt via "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig!


ECIT står for Economics og IT, og det er det vi er eksperter i – så simpelt er det. Da vi er en virksomhed i stærk vækst søger mange af vores selskaber nye dedikerede medarbejdere. Vil du være en del af et nordisk firma med dygtige højt motiverede medarbejdere? Vores værdier er: At levere kvalitet, være pålidelig og være gennemsigtige overfor vores kunder og kolleger – det er ”the ECIT way"!

Gem job

Ecit Solutions A/S
Publiceret: 24. januar 2020

Arbejdssted

Location Smørum og Herlev