DevOps spe­ci­a­list til spændende agilt it-miljø i Lyngby

Vil du være med til at inspirere og sætte DevOps-rammerne for over 20 agile udviklingsteams i Danmarks næststørste bank?

Vi ønsker en høj modenhed og understøttelse af alle disciplinerne inden for DevOps i vores udviklingsteams. Vores vision er, at DevOps er en integreret del af kulturen i vores agile udviklingsteams. Den rejse er startet og du skal være med.

Jobbet

Sammen med teamet skal du hjælpe med at definere best practices, varetage og videreudvikle de services vi tilbyder de agile udviklingsteams inden for; test, build, release og monitorering på vores platforme for .NET og frontend-udvikling.

Vi har i dag en Build og Release proces, som har en høj grad af automatisering. Vi vil gerne sikre, at vores udviklingsteams har endnu mere konfiguration af infrastrukturen i koden.

Med mange udviklingsteams skal vi konstant balancere mellem høj frihed og ansvar i de enkelte teams med en mere effektiv kontrol over udviklingsprocesser og værktøjer.

Teamet

Vi er en del af Jyske Banks produkt- og IT-organisation, der i tæt samarbejde med de forretningsunderstøttende enheder leverer forretnings- og it-løsninger til hele Jyske Bank. Teamet består af seks kollegaer plus Product Owner og Scrum Master. Dit arbejdssted er i Lyngby.

Se dine kommende kolleger.

Din profil

Vi forestiller os, at du har udviklerbaggrund fra .NET fra et team med ansvar for både udvikling og drift af applikationen. Du motiveres af at rådgive udviklerne og udfordrer dem fagligt, når der skal findes løsninger.

Desuden er du kendetegnet ved, at:

  • du brænder for at komme ud at hjælpe udviklingsteams
  • du er selvstændig, udadvendt og opsøgende
  • du er en solid teamplayer
  • feedback er en naturlig del af din læring og udvikling af andre
  • du har stor gennemslagskraft
  • du er proaktiv og involverer dig i forandringer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med agile leverancemetoder og gerne fra en større virksomhed i den finansielle branche. Vi ønsker os en kollega, der ikke bare kan levere fagligt, men også kan bidrage positivt til det sociale miljø i afdelingen.

Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig

Attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe, vil tage sig af din ansøgning.

Interesseret? Så er du velkommen til at kontakte Senior HR partner Karsten Seeberg på telefon 89 89 25 93. Du kan også kontakte Afdelingsdirektør Kenneth Garde Kristensen på telefon 21 21 62 97.

Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 24. januar 2020

Arbejdssted

Location Lyngby