IT-spe­ci­a­list

Vil du være med på PolyTech’s spændende rejse? PolyTech er en virksomhed i kraftig vækst indenfor bl.a. vind industrien. Vi søger en dygtig IT-specialist, der vil skulle varetage en bred pallette af IT-opgaver og er nysgerrig på nye tiltag og altid klar til at lære nyt og følge udviklingen.

Dine arbejdsopgaver bliver primært IT-brugersupport til den globale organisation. Opgaverne vil være meget varierende – stort som småt og lette som tungere projekter. Som IT-specialist vil du få en bred kontaktflade til hele organisationen, hvor du vil skulle yde IT-support og kunne forklare IT-udfordringer til dine kollegaer. Du vil indgå i IT-vagtordningen sammen med resten af teamet.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet IT-supporter, IT-data fagtekniker eller lign.
  • taler og skriver både dansk og engelsk på forretningsniveau.
  • har erfaring med generel IT-support (first/second level support)
  • har Windows server miljø kendskab
  • har erfaring med eller lysten til at lære Office365/Azure
  • har netværkskendskab – det vil være et plus
  • har gode kommunikationsevner, og ønsker at yde god service
  • er detaljeorienteret og samtidig kan bevare overblikket
  • kan lide at arbejde i et miljø hvor ikke 2 dage er ens.

Ved PolyTech har vi et uhøjtideligt miljø med højt til loftet. Vi bestræber os på at være en god arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel. Vi tilbyder dig:

  • ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om
  • ansvar og udfordringer
  • et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og holdånd er i fokus
  • en spændende hverdag med forskellige opgaver.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT Manager Karsten Aarhus på e-mail kaa@poly-tech.dk.

Søg jobbet online på PolyTech´s hjemmeside www.poly-tech.dk  og vedhæft din ansøgning og CV. Send din ansøgning allerede i dag, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Bliv en del af PolyTech 

Vi udvikler løsninger til de største og mest ambitiøse virksomheder i krævende brancher som vindenergi, offshore samt fly- og bilindustri.

Når det gælder vind, sætter vi alle udviklingskræfter, al vores viden og al vores innovation ind på at skabe produkter og løsninger, som er med til at nedbringe prisen på vindenergi og dermed gøre vind endnu mere konkurrencedygtig.

Helt overordnet vil vi meget gerne bidrage til, at verdens energiforbrug udelukkende kan dækkes af vedvarende energikilder.

Vi har en lang række konkurrencedygtige løsninger inden for forkantsbeskyttelse, lynbeskyttelse, add-ons til vinger, komponenter til tårne og naceller og transportløsninger.

Med vores kreative, dynamiske og holistiske indgangsvinkel til produktudvikling og vores store erfaring med løsninger ”fra jord til bord” er vi i mange sammenhænge den foretrukne samarbejdspartner for de største og mest ambitiøse aktører i vindbranchen. 

Ud over udviklingen af designkoncepter, processer og ideer driver vi et akkrediteret test center og et full-scale laboratorium til test af lynsystemer. Herudover råder vi over højteknologiske og specialiserede produktionsanlæg i Danmark, Kina og Mexico, ligesom vi driver et logistikcenter i USA.

Hos os er der højt til loftet og masser af muligheder for de rigtige medarbejdere. Vi tilbyder gode og meget fleksible arbejdsforhold med stor respekt for hinandens kompetencer og konstant fokus på kvalitet og udvikling.

PolyTech – beyond the idea

Gem job

PolyTech A/S
Publiceret: 30. januar 2020

Arbejdssted

Location Bramming

Job hos virksomheden