Support Engineer

Stillingsbeskrivelse

Acrelec søger en IT-supporter med flair for kundeservice til at indgå i vores daglige helpdesk-funktion. Du skal yde support til vores kunder inden for software, hardware, netværk og servere.

Vi søger

En person der sætter kunden først og yder kundeservice på højt niveau samt tager ansvar og ejerskab. En person der kan begå sig i en hurtigt udviklende virksomhed, hvor det at være omstillingsparat er en nødvendighed.

Vi har gennem flere år opbygget stærke relationer til vores kunder, dette skal du være med til at fortsætte og forstærke. Du får dermed en bred kontaktflade og vil indgå i et team af professionelle, kompetente og engagerede kollegaer.

Ansvarsområder

  • Daglig telefon og e-mail-support
  • I stand til at proaktivt tage ejerskab, samt udføre pålagte opgaver effektivt
  • Ansvarlig for opfølgning og afslutning af alle supportopgaver inden for given SLA
  • Arbejde på tværs af organisationen
  • Kommunikere og agere professionelt både internt og eksternt
  • Opretholde et godt kendskab til eksisterende og fremtidige produkter
  • I stand til at skabe effektiv dokumentation samt vidensdeling på tværs af organisationen
  • Udføre lettere træning til kunder på deres systemer og enheder om nødvendigt
  • Evt. mulighed for vagtordning.

Hvad tilbyder Acrelec

  • Mulighed for at udvide din faglige horisont
  • Personalegoder såsom pension, sundhedsforsikring, frokostordning, m.m.
  • Månedlige sociale arrangementer med dine kollegaer

Om Acrelec

Acrelec er en virksomhed, der leverer digitale løsninger til hospitality branchen, hvor det primære fokus er hos Quick Service Restaurants. Vi leverer komplette løsninger inden for software, hardware og services som gør det muligt for mange typer af virksomheder at øge deres salg og bistå med forvaltningen af deres aktiviteter. Vi har aktiviteter i 20 lande og har installeret løsninger i 70 lande. Læs mere om os på www.acrelec.com.

For yderligere spørgsmål omkring stillingen bedes du kontakte Operations Manager, Fredrik Andersen på tlf. 40 98 12 67 eller e-mail fredrik.andersen@dk.acrelec.com.

Ansøgningsfrist: 01/03/2020.

Gem job

Acrelec Danmark
Publiceret: 17. februar 2020

Arbejdssted

Location Rødovre