.NET Developer til Danmarks største clo­ud­løs­ning

Accuro søger på vegne af Visma en resultatorienteret og passioneret .NET Developer.

Har du lyst til at sætte dit præg på en af Europas største cloudløsninger? Drømmer du om at levere værdifulde IT-løsninger, som bruges af mange danskere? Og er du samtidig god til at give sparring? Så er det dig, vi søger til Visma.

Om Visma 

Visma er en virksomhed fyldt med muligheder. Beslutningsprocesserne er korte, og som en del af Visma-holdet, får du ansvar for at skabe innovative løsninger fra dag ét.

Som ansat i Visma bliver du en del af et levende miljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling. I Visma hersker et særligt sammenhold, og har du lyst, kan du på tværs af teams blive en del af små interessefællesskaber, fx vinklubben som hvert år rejser til en ny destination.

I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Huset rummer store lyse kontorlokaler, atrium, gårdhaver, tagterrasser, fitness, café og restaurant. Det nye Visma-hus bliver altså én samlet enhed centreret om viden og innovation.

Om dig

Til Visma søger vi dig, der vil videreudvikle dit talent, dig som er proaktiv, som drives af nysgerrighed og som ikke er bange for at tage ansvar for fremdrift og de gode løsninger. 

Vi leder efter dig, der har:

  • en kandidatgrad inden for IT fx som IT-ingeniør, datalog eller tilsvarende
  • erfaring med backend-udvikling og et særligt talent inden for C#/.NET
  • grundlæggende viden om databaser, service-arkitektur og agil udvikling
  • gode engelskkundskaber

Du og dit team har ansvaret for at videreudvikle lønsystemets backend. Du skal derfor være en god teamplayer, du skal se muligheder frem for begrænsninger, og så skal du være selvkørende og trives i en til tider hektisk hverdag.

Om rollen

I Visma er der plads til dit initiativ og plads til dine ideer, i et velfunderet team bestående af både erfarne og yngre udviklere, Business Analysts og testere, hvor du kan byde ind i diskussioner om kode og arkitektur.  

Som .NET Developer skal du:

  • arbejde med design og udvikling af et lønsystem for nogle af landets største virksomheder
  • indgå i et ambitiøst og agilt team med ansvar for backend, serverudvikling samt tilpasning efter kundernes ønsker
  • deltage i udvikling af design og valg af arkitektur
  • deltage i udvikling på tværs af afdelingen i forskellige projektgrupper
  • projekter som du på sigt skal drive fra start til drift

Du tilbydes

Som .NET developer får du til gengæld:

  • mulighed for at arbejde med fremtidens teknologier og produkter hos en af Nordeuropas førende software-udbydere
  • faglige udfordringer i en dynamisk, international organisation med gode karriere- og udviklingsmuligheder
  • mulighed for at blive en del af et højt engageret og professionelt team – såvel fagligt som teknisk – hvor humor og en uformel atmosfære værdsættes højt
  • mulighed for at blive en del af en udviklende og kompleks afdeling, hvor vi arbejder på at gøre vejen fra idé til produkt endnu kortere
  • en tillidsfuld og involverende ledelse, som står på mål for teamet og som leder ud fra frihed under ansvar
  • en sund work-life balance, en lukrativ sundhedsordning og mulighed for syv ugers ferie

Er du klar til at tage næste skridt i karrieren?

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Recruitment Specialist, Finlay Napier på +45 5230 6940. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist: 31. marts 2020.

Om Accuro

Accuro er rekrutteringspartner på SAP og IT. For vores kunder og konsulenter tilbyder vi én indgang til en fuld palet af rekrutteringsservices; Fra freelance til Search & Selection over Nearshoring. Vi matcher specialister bredt inden for SAP og IT med projekter og faste stillinger hos vores mange gode kunder.

Gem job

Accuro
Publiceret: 3. februar 2020

Arbejdssted

Location Ballerup