IT-Supporter

Serviceminded og løsningsorienteret IT-Supporter til Itadels hovedkontor i Viby

Brænder du for personlig kundeservice, og trives du i et dynamisk team, der yder høj service? Går du til dine opgaver med et smil, og er du en skarp problemknuser, så er det lige dig vi søger.

I jobbet som IT-Supporter vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor IT-support. Opgaverne består blandt andet af: 

  • Telefon- og mailsupport
  • Håndtering af hardware og software
  • Brugeradministration
  • 1. level print- og netværkssupport
  • Anvendelse af vores ITSM-systemer (ServiceNow) og dokumentation
  • Office365 Support

Om afdelingen

Du bliver en del af vores Clients division som bl.a. dækker over vores Customer Center. Customer Center består af et Operation Team, et Customer Support Team i Danmark samt i Prag, og derudover dækker det også over et supportteam, som udelukkende arbejder ude hos vores kunder, på kundernes lokationer.

Vores Customer Support har aldrig lukket, så du bliver en del af et team som arbejder ud fra en vagtplan 24/7.

Troværdig og professionel IT-entusiast

Jobbet som IT-Supporter kræver stor evne til at agere troværdigt og repræsentere Itadel på en seriøs og professionel måde 24/7, samt at kunne håndtere en bred vifte af brugere med vidt forskelligt vidensniveau.

Vi forventer, at du er uddannet IT-Supporter, Datamatiker, teknolog eller lignende. Du udstråler troværdighed og seriøsitet i skrift og tale overfor kunderne. Du en mødestabil selvstarter, der arbejder energisk og dynamisk. Du har en stor ambition om at arbejde med kundeservice og support. Et travlt miljø under konstant forandring motiverer dig, og i denne travle hverdag forstår du vigtigheden af at være i et team, og formår både at dele viden og at samarbejde på tværs i organisationen.

Derudover forventer vi at du:

  • kan tilpasse din dialog efter kundens tekniske niveau og IT-forståelse
  • formår at hjælpe kunden, du sidder overfor via telefon og mail
  • tager ansvar for at opgaven, og sørger for, at den bliver løst og fulgt til dørs
  • har solid erfaring med at levere kundeservice og it-support til kunder, der er på forskelligt vidensniveau, og du forstår at kommunikere derefter
  • har kendskab til eller erfaring med PC Hardware, Office, Windows, Windows Server, OSX, IOS, Android, Office 365, Active Directory, Netværk og ITIL
  • forstår dig på at administrere og konfigurere en bred vifte af IT-produkter inden for bl.a. e-mail, kalender, hjemmeside, serverhosting, print, backup og fildrev samt mere avancerede løsninger
  • er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk, da vi supporterer brugere over hele verden - både på e-mail og i telefonen.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Paw Pedersen, Team Manager, hos Itadel på +45 47 37 45 68. Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen.

Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke med at sende en motiveret ansøgning.

Vi glæder os at høre fra dig!

Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination. Itadels værdier er åbenhed, ambition og troværdighed - du vil erfare, at vores serviceniveau og relation til kunderne (interne og eksterne) altid er øverst på dagsordenen, samt at vi altid stiler mod at optimere vores forretningsgange og kompetenceniveau.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Gem job

Itadel A/S
Publiceret: 3. februar 2020

Arbejdssted

Location Viby