Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Business In­tel­li­gen­ce-konsulent til spe­ci­a­li­se­ret pricing-team

Vil du være med til at opbygge vores pricing funktion, hvor dine analyser kan skabe flotte resultater for en større international organisation?

”Der ligger et kæmpe potentiale forude for dig og dine kolleger,” fortæller Head of Commercial Excellence Casper Kjærulf-Schønberg.

Velkommen til EET Group

Vi er en IT-distributionskoncern, som er repræsenteret med 26 salgskontorer i 24 lande fordelt over hele Europa. Koncernen beskæftiger mere end 590 ansatte, servicerer mere end 43.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året.

Læs mere om vores produkter og din kommende arbejdsplads nederst i annoncen eller på: www.eetgroup.com

Skab orden i de store datamængder

Som BI-konsulent bliver du en del af vores højt specialiserede Pricing-team sammen med 3 andre kolleger. Her får du ansvaret for at monitorere, analysere og rapportere på prisinitiativer og projekter, som det øvrige pristeam sætter via højtavancerede systemer. Systemer, der beregner intelligente priser på tusindvis af produkter i alle de 24 lande, vi er repræsenteret i.

Mere præcist får du ansvar for ETL-processen (T-SQL), og du gennemgår store datasæt, som f.eks. kan indeholde lagertilgængelighed i markedet, webhits og markedspriser og skriver dem ind i vores data warehouse. Du tager også de analytiske briller på, når du sammen med pristeamet finder frem til, hvordan vi kan optimere prissætningerne, som du udarbejder i din analyse og efterfølgende rapportering. Du får en utrolig varieret hverdag, hvor du bl.a.:

  • udarbejder KPI’er for pricing med udgangspunkt i de specifikke lande og produktområder
  • monitorerer og optimerer brugen af systemberegnede priser
  • lokaliserer og definerer værdiskabende prisinitiativer
  • formidler og præsenterer resultaterne af dine analyser
  • supporterer nye initiativer og projekter med data og analyse samt rapportering.

”Allerede inden for det første år har du mulighed for at igangsætte nogle spændende initiativer og skabe en strømlinet rapportering til vores afdelinger rundt om i verden,” fortsætter Casper.

Kom med i vores udvikling

Du har en spændende rejse foran dig. Både i forhold til udviklingen af vores pricing-funktion og din egen karriere.

”Vi vokser rigtig meget, og det gør bare dit job endnu mere spændende. Med tiden kan det åbne døre for dig, for der er gode udviklingsmuligheder her i virksomheden,” slutter Casper.

Du er stærk i ETL-processen

Din evne til at skabe tillid bliver en af dine vigtigste egenskaber i din nye rolle. Du vækker både dine kollegers og kundernes tillid, når du tager ansvaret for at prissætte vores produkter i samarbejde med pristeamet. På samme tid er du innovativ og en igangsætter, som kan være med til at udvikle stillingen. Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse enten inden for business eller IT – din uddannelse er dog ikke afgørende
  • har erfaring med BI og ETL-processer
  • er stærk i Excel og T-SQL
  • er en god formidler, som kan oversætte komplekse data til forståelige budskaber
  • taler og skriver engelsk uden problemer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på 7245 9139.

Du søger jobbet ved at sende dit CV allerede i dag og senest 04.03.2020 via nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale, og tillader os at lukke processen, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig


EET Group er Europas førende distributør inden for følgende områder: server, computer & printer parts, storage & network, mobile parts & accessories, consumer electronics, surveillance & security, professional AV & digital signage, point of sale & auto ID og logistical services.

EET Group er grundlagt i 1986 og er i dag repræsenteret med salgskontorer i 25 europæiske lande under det kommercielle navn EET Europarts. Vi er beliggende i Birkerød, lidt nord for København, og er moderselskab til alle EET Europarts’ salgsenheder.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

Telefon +45 7245 9139

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 4. februar 2020

Arbejdssted

Location Birkerød