Innovativ Microsoft DevOps Engineer.

 

Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte til udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en DevOps, der vil være med på holdet.

Infrastrukturafdeling med fokus på DevOps. 

DevOps-teamet er en del af IT-drift og har syv faste specialister tilknyttet, som alle varetager driften af vores Linux- og Microsoft-miljøer. Vi har fokus på compliance og sikkerhed samt konsolidering af services.

Dig og dine opgaver.

Jobbet kræver, at du er innovativ, formår at udfordre vante rammer og er åben over for nye tiltag. Da en del af arbejdet er tværfagligt, er det vigtigt, at du kan kommunikere med de fleste. Derudover forventer vi, at du:

  • Har flere års erfaring med design, konfiguration, automatisering og drift af Microsoft-løsninger, herunder gerne specifik viden om SCCM.
  • Har erfaring med administration og brug af Microsoft Azure evt. Amazon Web Services.
  • Har erfaring med VMware og containers.

Som medarbejder i DevOps bliver dit fokus at styrke det nuværende fundament og fortsætte arbejdet med at sikre automatisering via CMP og PowerShell. Vi har 24/7-drift, hvilket betyder, at du hver fjerde uge skal være standby i tilfælde af driftsnedbrud. Af andre relevante opgaver kan nævnes:

  • Sikre at vores Windows-platform kontinuerligt er opgraderet til nyeste versioner.
  • Udarbejde processer og dokumentation.

Vil du gøre karriere hos os?

Send din ansøgning senest den 1. marts 2020. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kenney Cruse på tlf. 2119 5706. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sarah Kirstine Andersen på skan@danskespil.dk.

Om Danske Spil

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 7. februar 2020

Arbejdssted

Location Brøndby