IT System Ad­mi­ni­stra­tor hos Orifarm

Du sikrer en sikker og stabil drift samt løbende udvikling på systemerne

Hos Orifarm bliver du en del af et professionelt og internationalt miljø, som er i konstant udvikling. Du bliver del af en vækstende IT-afdeling, der for nuværende består af 35 medarbejdere. Sammen med to kolleger er du en del af IT-Operations-teamet. Teamet er ansvarligt for at levere infrastruktur til alle afdelinger i Orifarm Group, som er placeret over hele Europa.

Teamet drifter hele infrastrukturen, flere systemer og infrastruktur applikationer. Stabil drift af alle platforme er jeres fornemste opgave. Derfor er både systemovervågning, drift, fejlretning og løbende optimering i fokus, og teamet bestræber sig konstant på at forbedre og udvikle infrastrukturen for at levere den bedste service til forretningen.

Du arbejder på den nyeste Microsoft-platform, og sikrer at brugerne oplever en høj driftsstabilitet og god service. Samtidig bliver du ansvarlig for infrastruktur-projekter, som f.eks. implementering af nyt site, applikationer eller tilpasning af løsninger. Hertil får du også en vigtig rolle i at udtænke og implementere forbedringer i driftsmiljøet.

Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med dine to kolleger, og er ligeligt fordelt mellem drift og udvikling af det eksisterende system. Derudover samarbejder du med kollegaer på tværs af afdelinger og geografi, hvilket kræver planlægning og koordinering i projekterne.

Arbejdsstedet er Orifarms hovedkontor i Odense, og det forventes, at du bor i køreafstand til Odense. Dertil kan du se frem til rejseaktivitet i omfanget 0-10 dage om året.

Erfaren driftsspecialist fra en større virksomhed eller konsulenthus

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opbygget ekspertise og en bred viden inden for infrastruktur og projekter – gerne i en større, international virksomhed, eller fra konsulentverdenen, hvor du har arbejdet med større, komplekse infrastruktur-projekter. 

Du har opbygget succesfuld erfaring med drift i et Microsoft-miljø, og du har solid viden inden for bl.a. Windows server, Active Directory, VMware, remote desktop services og cloud/hybrid services. Samtidig er du nysgerrig og har en positiv indstilling ift. at arbejde med en lang række andre områder og teknologier.

Du motiveres af bredden og kompleksiteten i opgaverne – og du evner både at se ”det store billede”, sætte dig grundigt ind i tekniske sammenhænge og udbedre fejl på det praktiske niveau.

Som person er du ambitiøs og selvkørende. Du er sulten efter den nyeste viden, men du ved også at for at levere på et højt niveau, så kræver det en proaktiv og vedholdende tilgang til opgaverne. Da du kommer til at arbejde på tværs i organisationen, er det tillige af stor betydning, at du er en holdspiller og trives med det brede samarbejde.

Orifarm er en international virksomhed, så engelsk på højt niveau i skrift og tale er et must.

Få indflydelse på de fremtidige løsninger i et professionelt og internationalt miljø

Orifarm lægger stor vægt på både din professionelle og personlige udvikling, samt på at give dig muligheden for at bringe alle dine færdigheder i spil. Du bliver en del af en afdeling med dygtige og engagerede kolleger, og der er mange muligheder for faglig sparring. Der er en kollegial og uformel tone, kort beslutningsproces og godt humør i afdelingen. Derudover tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke.

Du får en central position, hvor du i høj grad får mulighed for at sætte dit præg på den daglige drift og indflydelse på de fremtidige løsninger. Er du klar til at komme med på rejsen hos en af de mest spændende virksomheder på Fyn, så er muligheden der nu.

Kontakt Torsten Laen hos PeopleLink på tlf. 66 10 20 15 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg jobbet her’ hurtigst muligt.

Gem job

PeopleLink
Publiceret: 16. april 2020

Arbejdssted

Location Odense