Senior Softwa­re­ud­vik­ler

Senior Softwareudvikler til spændende produkt inden for opgave- og ressourcestyring

Har du lyst til at arbejde med softwareudvikling, som kan være med til at redde liv? Og være med til at udvikle og tilpasse vores meget fleksible standardsystem til vores kunder inden for brand og redning, forsynings- og servicevirksomheder? Så kunne stillingen som Senior Softwareudvikler i SimaTech måske være noget for dig.

SimaTech er en del af Enghouse Transportation. I SimaTech udvikler vi standard IT-produkter og -løsninger inden for opgave- og ressourcestyring, flådestyring samt mobile informations- og navigationssystemer. Vi er et lille team placeret i Ballerup, men med stor kontaktflade og samarbejde til de øvrige selskaber både i Norge og i Aarhus. Stillingen vil referere direkte ind til vores Operations Director i Sandefjord, Norge.  

Om dig

SimaTech har et højt kvalitetsniveau, da vi arbejder med ’mission- og business critical’ løsninger, hvorfor det er essentielt, at vores nye Senior Softwareudvikler værdsætter og kan indfri høje kvalitetskrav, og som samtidig sætter en ære i at levere løsninger til tiden, så vi kan indfri kundens forventninger.

Vores nye medarbejder skal være passioneret for produktet. Du skal have evnen til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du har lyst til at arbejde sammen med resten af vores dygtige udviklere i Danmark og i Norge.

Du skal have forretningsforståelse og et mindset hvor teknologi og kundefokus går hånd i hånd.

Kvalifikationer

  • Minimum 5 års relevant erhvervserfaring
  • Relevant uddannelse inden for IT eller lignende
  • Erfaring med udvikling på Microsoft platform
  • Erfaring med C#, .NET, MS Forms, WPF, WCF, MS SQL
  • Arbejdet med multithreading på daglig basis
  • Evnen til at levere effektiv, stabil og letforståelig kode med en høj kvalitet
  • Kendskab til vores kundesegment inden for beredskab er en fordel
  • Kendskab til C++, ruteplanlægningsmotorer, navigation er en fordel

Vi tilbyder:

Du får mulighed for at blive ansat i en spændende, international organisation og mulighed for at arbejde med markedets bedste produkter.

En moderne arbejdsplads, fantastiske kollegaer og et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi har en god kantineordning med sund og varieret kost, og en god pension og sundhedsforsikring plan. Simatech udvikles løbende som en god arbejdsplads med fokus på trivsel, mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling. Medarbejderne og deres kompetencer er vores absolut vigtigste ressource, og vi betragter derfor alle medarbejdere som en investering og ressource, der medvirker til at udvikle Simatech i fremtiden. 
Som medarbejder hos Simatech har du stor mulighed for indflydelse på interne processer, og virksomhedens drift i almindelighed. 

Produktporteføljen hos SimaTech har udviklet sig, fra ideen om et informationssystem til mobile medarbejdere, til også at indeholde komplette opgave- og ressourcestyringsløsninger. Således dækker vores produktportefølje hele arbejdsgangen fra systemerne på kontoret til den mobile medarbejders arbejdsplads i køretøjet. 

Om Enghouse

Enghouse er en børsnoteret Canadisk IT-virksomhed. Vi er en global organisation, der i løbet af de sidste 7 år har tredoblet sin størrelse. Vores globale rækkevidde gør os til en spændende arbejdsgiver for alle, som gerne vil arbejde i et internationalt miljø.

Ansøg

Er du den nye medarbejder vi leder efter? Vi håber at byde vores nye Senior Softwareudvikler velkommen om bord hurtigst muligt, hvorfor vi løbende vil kigge ansøgningerne igennem.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Business Partner Angela på telefon +45 61 67 96 91 eller sende en mail til angela.holst@enghouse.com.

Ansøgningsfrist: 05.03.2020.

Gem job

Enghouse Systems
Publiceret: 10. februar 2020

Arbejdssted

Location Ballerup