Test manager til Center for IT, Medico og Telefoni

Kunne du tænke dig at arbejde som test manager på nogle af de største offentlige sundhedsteknologiske systemer, herunder Sundhedsplatformen, og har du viden og lyst til at medvirke i etableringen CIMT’s nye Test Center of Excellence (TCoE), som skal sikre den bedst mulige kvalitet på alle nye IT-leverancer? Så er du den test manager vi søger til testteamet i CIMT.

Din kommende hverdag  

Som test manager i CIMT vil du indgå i et testteam, der arbejder med test af projekter, nye leverancer og vedligehold samt arbejder målrettet med løbende test af Sundhedsplatformen. Teamet arbejder både med konkret testplanlægning og testafvikling, og med forbedring af testmetode og testprocesserne i et nyt TCoE, som du med din viden om test skal være med til at videreudvikle. Testopgaverne løses i tæt samarbejde med projekter og systemforvaltningen inklusiv Sundhedsplatformen og Integrationer.

Ansvar og opgaver

  • Deltage i planlægning, styring, opfølgning og rapportering af testarbejde i forbindelse med projekter, herunder udarbejdelser af teststrategier og testplaner
  • Review af kravspecifikationer, testcases og andet materiale med relation til test i projekter
  • Deltage i testteamets overordnede opgaver, herunder: Design af testproces, udarbejdelse af vejledninger, kommunikation om testforhold, monitorering og rapportering om testfremdrift
  • Modning af testprocesser og testmetode i TCoE

Vi forventer, at du:

  • har minimum 3 års erfaring fra et tilsvarende job
  • er energisk, resultatorienteret og serviceminded
  • er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • har gennemslagskraft og er i stand til at formidle testprocesser og metoder
  • har erfaring med HP’s ALM/Quality Center eller lignende testværktøj

Herudover ser vi gerne, at du har en eller flere certificeringer indenfor test- og projektledelse og erfaring med testautomatisering.

Som person er du:

  • struktureret, initiativrig og udviklingsorienteret, og kan manøvrere i en stor og kompleks organisation
  • humoristisk, uformel og i stand til at tackle udfordringer med et smil og uden at give op
  • serviceminded og sætter en ære i at yde en god service over for vores kunder  

Vi kan tilbyde

Et udfordrende arbejde i en travl, dynamisk organisation med kontakt til mange forskellige faggrupper. Der er masser af mulighed for personlig og faglig udvikling, og mulighed for at sige din mening - det kan vi bedst lide.

Yderligere oplysninger  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Test og Kvalitet Anna Sofie Kølgaard Reichel på telefon 26 25 16 13 eller mail: anna.sofie.koelgaard.reichel@regionh.dk eller testteamkoordinator Jesper Boutrup Eriksen på telefon 21 13 99 91 eller mail jesper.boutrup.eriksen@regionh.dk

Ansættelsesforhold  

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Forventet startdato er den 1. maj 2020.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flextid.

Den primære forankring er i CIMT i sektionen Test og Kvalitet med adresse på Lyngbyvej 28, 2100 København Ø. Da CIMT holder til på flere lokale adresser i Københavnsområdet, kan der forekomme længerevarende projektallokeringer på andre adresser samt transport mellem lokationer indenfor arbejdstiden. Der stilles både el-biler og cykler til rådighed for medarbejdere ved transport mellem lokation, alternativt godtgøres transport med det offentlige eller i egen bil

Ansøgningsfrist  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt relevante papirer senest den 1. marts 2020.

Vi forventer at samtaler påbegyndes i uge 10.

Gem job

Region Hovedstaden - Center for It, Medico og Telefoni
Publiceret: 14. februar 2020

Arbejdssted

Location København