Windows server spe­ci­a­list

Er du Windows serverspecialist og har lyst til at gøre en forskel indenfor sundheds-it?

Vi leder efter endnu en dygtig it-driftstekniker, der kan hjælpe os og vore brugere videre på vores spændende rejse, og samtidig vil bidrage til, at vi bevæger os i den rigtige retning, når vi drifter og vedligeholder Sundhedsplatformen.

Server, storage og backup er en del af vores Infrastrukturfunktion, som i det daglige varetager driften af regionens netværk, datacentre, serverpark, Storage-løsninger, overvågning og backup. Alt fra hardware til og med OS-lag, som består af medarbejdere med bred teknisk baggrund.

Dit arbejdssted bliver på vores Datacenter i Ringsted, hvor vi sidder i storrumskontorer og har en fin og tæt dialog på tværs af ansvarsområder. Du vil blive en del af et team med 5 dygtige og dedikerede Windows Serverspecialister, i en velfungerende afdeling, hvor tonen er venlig og uformel.

For os er det vigtigt, at du er dedikeret til dit arbejde. Du er mødestabil og er villig til at lære en masse nyt. Vi har et tæt samarbejde med vores leverandør EPIC, og det er en forudsætning, at du har lyst til, og mod på at lære alt om infrastrukturen, der understøtter Sundhedsplatformen. Du vil efter kort tid, skulle gennemføre et kursus og efterfølgende certificering i EPIC’s applikationer. Undervisningen foregår i Wisconsin, USA med efterfølgende certificeringstests i Danmark.

Din primære opgave vil være at indgå i Server – Storage teamet med Windows OS som speciale. Dit ansvar vil være at servicere og vedligeholde Windows serverløsninger på Sundhedsplatformen samt Region Sjælland.

Primære opgaver og ansvarsområder

  • Håndtering af sager fra bl.a. brugere og applikations managers
  • Fejlsøgning og -håndtering
  • Opdatering, opgradering og patching af servere og klienter
  • Deltagelse i driftsudviklingsprojekter
  • Varetage installationer i forbindelse med opdateringer og større releases
  • Opsætte OS i fejltolerante opsætninger, hvor det er et krav
  • Sikre OS mod uautoriseret adgang og backup af data
  • Sikre overvågning af OS i henhold til aftaler
  • Levere input til kravsspecifikation til leverandører
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation
  • Trende systemet, så det bliver udbygget efter behov og rettidigt
  • Gennemgå, validere og afrapportere licens-forbrug.

Din profil:

Du kan være en erfaren Windows Server konsulent og/eller –specialist. Alternativt er du nyuddannet og har ambitioner om at blive specialist på et helt unikt område. Det vigtigste for os er, at du har mod på at tage fat og medvirke til, at vores team fortsat løser opgaver i høj kvalitet og til tiden.

Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse og baggrund
  • Er Windows Server specialist og har en eller flere MS-certificeringer
  • Er indstillet på at blive EPIC-certificeret
  • Har en dybere forståelse for IT-sikkerhed
  • Kan begå dig i en hverdag, hvor en del af kommunikationen foregår på engelsk
  • Er udadvendt og evner at kommunikere med brugere på tværs af faglighed og organisatoriske niveau

Vi arbejder med en stor og omfattende applikation, hvilket kan føre til arbejde udenfor normal arbejdstid. Du skal derfor være indstillet på at være fleksibel omkring dine arbejdstider

Vi opfordrer dig til at søge stillingen hvis du derudover:

  • Er i stand til at bevare overblikket
  • Er innovativ, og er ikke bange for at lære nye teknologier
  • Trives i en rolle, der har en god blanding af driftarbejde, mødeaktiviteter og løsning af, til tider, komplekse opgaver
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har godt humør og er en god teamspiller
  • Er mødestabil og dedikeret til dine opgaver

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV via vores jobportal, som du finder ved at klikke på ”Søg jobbet”. Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 31.05.2020

Ansættelse snarest muligt

Alle henvendelser behandles med fortrolighed.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionschef Kenneth Mogensen på tlf.: 20 68 95 93.

Kontaktperson(er):

Navn: Kenneth Volmer Mogensen
Stilling: Funktionschef
Email: kvm@regionsjaelland.dk
Telefon: 20689593

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 15. april 2020

Arbejdssted

Location Ringsted