Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwa­re­ud­vik­ler til for­ret­nings­sy­ste­mer

Ok, vi ved det godt. Microsoft Dynamics 365 lyder måske ikke lige så vildt som IoT, spiludvikling eller robotter. Men stay with us.

Hos Daxiomatic handler det nemlig om meget mere end den kode, vi skriver. Det handler om måden, vi arbejder på. Måden vi arbejder sammen på. Og alt det, du kan lære, når du omsætter kundernes krav til tekniske løsninger.

Bliv oplært af nogle af Danmarks dygtigste i ERP-branchen
Din opgave bliver at udvikle nye funktionaliteter og programmere kundeløsninger i Dynamics 365 for Operations på baggrund af krav- og løsningsspecifikationer.

Under kyndig vejledning af erfarne kolleger bliver du og en anden ny kollega lært op fra bunden til at kunne udvikle komplekse løsninger til styring af medlemsaktiviteter og konkurrencer.

På sigt kommer du også til at deltage i estimering, konfiguration og installation, systemopsætning, projektmøder, kvalitetssikring samt udarbejdelse af teknisk dokumentation.

Arbejdsglæde og meningsfuldhed i centrum
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Roskilde, hvor du bliver en del af vores udviklerteam. Her sidder vi i dag 4 seniorudviklere, og vi bliver altså 6 i teamet, når du og din nye kollega starter.

Vi arbejder måske lidt anderledes end mange andre. Vi har nemlig ingen traditionelle stillingsbetegnelser eller forstyrrende cheflag. Den eneste chef hos os er formålet: at gøre alle AX-kunder glade.

Så længe det gavner formålet, har alle retten til at træffe beslutninger.

Du er selv med til at forme hverdagen
Vores erfaring er, at vi leverer mest værdi, når vi selv tager ansvar og planlægger derefter. Derfor er du selv med til at sammensætte din stilling baseret på kompetencer og præferencer, og du styrer selv din tid.

Men du er aldrig alene.

I starten skal vi dog nok sørge for, at du får opgaverne godt beskrevet, at du får sparring fra vores dygtige konsulenter, og at du med støtte fra din mentor vil kunne strukturere og løse opgaverne.

Er der brug for det, supplerer vi vores sidemandsoplæring med relevante Microsoft-certificeringer.

Glade mennesker giver glade kunder
Udover at være specialister i branchen er vi også en meget familiær organisation. Vores kolleger er det vigtigste, vi har. De skaber liv i vores værdier og gør vores kunder og hinanden glade! Vi melder alle klart ud, hvis vi har brug for hjælp, og spørger, hvis der er noget, vi undrer os over – så det skal du selvfølgelig også bare gøre.

Det betyder også, at vi selvfølgelig passer rigtig godt på hinanden og sørger for, at alle har det så godt som muligt – og at vi faktisk flere gange er blevet kåret som Danmarks bedste IT-arbejdsplads.

Hvad kommer du med?
For at blive glad for at arbejde hos os skal du være en struktureret holdspiller, der arbejder godt sammen med kunden og dine kolleger. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og det skal også være vigtigt for dig.

  • Du er formentligt lige blevet færdiguddannet som ingeniør, datalog eller fra en uddannelse, der kombinerer forretning og IT.
  • Er du selvlært, har du gerne 3-4 års erfaring med softwareudvikling.
  • Du har praktisk eller teoretisk erfaring med objektorienteret programmering og har måske siddet med C#/SQL/Visual Studio.
  • Har du erfaring med AX eller NAV, er det en fordel.

At få de rette mennesker ombord er alfa og omega for os. I sidste ende handler alt om mennesker. Vi ansætter passionerede mennesker, som brænder for at gøre en forskel for vores kunder og for hinanden!

Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 7245 9028. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lead Developer hos Daxiomatic Flemming Nielsen på tlf. 9339 2335.

Send dit CV og din ansøgning på dansk eller engelsk via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Søren Møller

Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 17. marts 2020

Arbejdssted

Location Roskilde