Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Sales Manager til in­nova­tivt og mar­keds­le­den­de IT-kon­su­lent­hus

  • Vil du bruge din salgserfaring hos et førende IT-, konsulent- og udviklingshus samt være en del af en digital transformation, hvor du får lov til at opleve en række af Danmarks største virksomheder indefra?

We help companies do even better
”Vi er i fuld gang med at videreudvikle os og skabe en endnu mere professionel organisation, der også i fremtiden skaber mere værdi for vores kunder og dermed også for os selv,” fortæller Lars Bork Dylander, grundlægger og CEO, som du refererer til.

Velkommen til fremtiden
2BM er en konsulent- og softwarevirksomhed, der udvikler software og digitale løsninger til virksomheder, som anvender SAP-systemer. Vi er kendt for at udfordre status quo, når vi skaber fremtidens SAP-løsninger og optimerer forretningsværdien for nogle af Danmarks største virksomheder.

Som vores nye kollega får du i tæt samspil med erfarne kolleger ansvar for en række kunder, som du opbygger gode relationer til og skaber værdi for via vores løsninger. Dit kundeområde er på Sjælland – primært København – og du vil være på farten cirka 2 dage om ugen. En anden vigtig del af rollen er at udarbejde tilbud i samarbejde med vores interne eksperter.

”Jo bedre du lærer dine kunder og deres rejser at kende, jo bedre kan du åbne op for de muligheder, der kan skabe værdi for den enkelte kunde,” fortæller Head of ServiceCenter Katrine Meier.

Et professionelt og innovativt team
Du får base i vores lækre lokaler i hjertet af ambassadekvarteret på Østerbro i København. Her har vi samlet ca. 80 medarbejdere – hvoraf størstedelen er SAP-konsulenter. Dit team består i dag af en håndfuld erfarne salgs- og marketingkolleger. Vi går op i vores gode virksomhedskultur, og hvert kvartal bliver vores firmamøde afsluttet med et socialt arrangement, og vi afholder naturligvis en god sommerfest og julefrokost hvert år.

”Professionalisme og innovation kendetegner dit nye team. Det er det, der skal til for at sælge morgendagens IT-løsninger til dagligdagens forretningsprocesser.” – Katrine

Har du ambitioner – også på den lange bane?

  • Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende salgsrolle med strategisk salg, ligesom det er en helt klar fordel, hvis du har erfaring med SAP.
  • Det kan være, at du i dag arbejder som KAM eller managementkonsulent i et konsulenthus el lign., og du har sikkert allerede et netværk af virksomheder, der benytter SAP på Sjælland.
  • Du er vant til at opbygge solide kunderelationer og identificere, hvordan vi kan optimere og effektivisere allerede veletablerede organisationer.
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau.

”Vi leder efter ambitioner. Det er det, der skal drive dig sammen med ønsket om at skabe løsninger, der effektiviserer vores kunders organisationer. Men det er også vigtigt, at du arbejder struktureret med salget og bider dig fast, hvis processen trækker ud,” uddyber Lars.

Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på 72 45 91 39. Vi kalder til samtaler løbende, så send dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest d. 31.03.20. CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning til stillingen. Vi tillader os at lukke for rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs meget mere om os her.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

Tlf. +45 72 45 91 39

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 18. marts 2020

Arbejdssted

Location København