It-arkitekt til Ar­ki­tek­tur og Por­te­føl­je, Koncern IT

 

Vil du være med til at designe og udvikle systemlandskabet i Region Sjælland og understøtte klinikernes arbejde? Kom med på holdet og brug din arkitektfaglige viden til at skabe effektive arbejdsgange på regionens sygehuse.

Koncern IT er en professionel og velkonsolideret organisation, som understøtter regionens kerneopgaver, hvoraf den vigtigste løses på sygehusene. Bliv en del af vores stærke arkitektteam, hvor du udarbejder strategier, designer systemlandskaber, identificerer nye tekniske løsninger samt rådgiver om forretningsprocesser i Region Sjælland.

Om jobbet

Du bliver en del af Arkitektur- og Portefølje-afdelingen, som består af syv it-arkitekter og et team af forretningskonsulenter, der varetager den daglige kontakt med sygehusene samt en porteføljemanager.

Hos os er opgaveløsningen præget af dialog og en bred berøringsflade, hvor arkitekterne deltager i systemforvaltningen på en række af regionens kliniske systemer. Du skal derfor være indstillet på at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, og du skal være god til at forstå forretningen og dens komplekse it-systemlandskaber.

At være it-arkitekt i Region Sjælland giver mulighed for at få opgaver af vidt forskelligt karakter, primært i sundhedsdomænet. Vi tilbyder en stilling, der spænder bredt og giver masser af udfordringer lige fra mindre analyseopgaver til store implementeringer, som involverer tusindvis af brugere. Arbejdet er typisk en analyse, der udmunder i en arkitekturbeskrivelse med tilhørende anbefalinger inden for et fastlagt scope.

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejdelse af digitaliserings delstrategier
  • Videreudvikling af strategier og roadmaps for regionens virksomhedsområder og funktionsområder
  • Opfølgning på strategiarbejde og relation til årlige investeringer
  • Udarbejdelsen af projektgrundlag til investeringsoplæg
  • Arkitekturrådgivning og videreudvikling af it-arkitektur
  • Deltagelse i projekter samt nationale og regionale fora om it-arkitektur
  • Sikre sammenhæng mellem arkitektur / udvikling og Region Sjællands systemlandskab
  • Skabe overblik over system og –integrationslandskab
  • Udarbejde arkitekturbeskrivelser

Videbegærlig arkitekt med fokus på forretningen

Du kommer med en relevant videregående uddannelse og gerne med kendskab til modellering og teknikker til forretningsmodellering, der understøtter principper, strategier og målsætninger. Vi forventer, at du har erfaring med strategiarbejde, arkitekturbeskrivelse samt design af it-løsninger.

Du er åben og respektfuld i din adfærd, og du har gode analytiske evner kombineret med evnen til at improvisere og reagere pragmatisk i en hverdag med skiftende krav og behov. Du er kommunikativt skarp og formår at præsentere for mange mennesker i f.eks. offentlige fora eller workshops. Endelig er du servicemindet og god til at til at se muligheder.

Dine faglige kompetencer

  • Forretningsarkitektur, systemarkitektur, referencearkitektur
  • Udbud og kravspecifikation
  • Erfaring med arkitekturrammeværker f.eks. TOGAF, OIO EA, ITIL, UML, GAP analyse, Use Cases, Business Cases, Prince 2
  • Erfaring med udarbejdelse af strategier, roadmaps, principper og governance
  • Gerne erfaring med udviklingsarbejde, som f.eks. webudvikling og appudvikling

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores driftscenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid.

Send en ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv senest 15.04.2020.

Ansættelse pr. 01.05.2020 eller snarest muligt.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder for Arkitektur og Portefølje Tor Galberg-Lund på mobil: +45 24 98 42 99

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 23. marts 2020

Arbejdssted

Location Ringsted