Head of Software de­ve­l­op­ment / ud­vik­lings­chef

Er du klar til at tage et ansvar i udviklingen af fremtidens software produktionssystemer til digitalisering og optimering af fremtidens fødevareproduktion?

Med stor succes lancerede vi sidste år verdens mest moderne laksefabrik ”wall-to-wall”, og succesen fortsætter, nu er det blot blevet endnu større. Det sætter et stigende krav til smartere softwareløsninger med produktionsstyring og analyse.

  • Du får stor indflydelse på vores fremtidige softwareudvikling og lede et stærkt fagligt miljø.
  • Du er klar til at kombinere dit høje faglige niveau med ledelse i en sund og stabil virksomhed, hvor der fokuseres på vækst.

”Vi er sat i verden for at lave unik software, der skaber effektiviseringsgevinster gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser - software løsninger der skaber værdi for vore kunder”.

”Vi har fokus på at spille hinanden gode, løfte i flok og hjælpe hinanden med at nå målet. En flad struktur med korte beslutningsprocesser giver højt tempo, stor dynamik og en frisk tone”

BAADER Logistix A/S er en del af en stor velkonsolideret verdensomspændende koncern BAADER.

Tag et ansvar for vor udviklingsteams

Stillingen er nyoprettet, og som Udviklingschef får du ansvaret for en Team-baseret organisation (matrix) med udviklingsmodellen på plads, hvor der typisk arbejdes struktureret i teams af 3-6 personer. Du har ansvar for at lede og udvikle ca. 10 softwareudviklere samt videreudvikle vores teknologiplatform B’Logic®, såvel teknologisk som strategisk, i tæt samspil med dit team, chefarkitekten og adm. Direktør. Du refererer til den adm. Direktør og stillingen indebærer desuden, at du fungerer som spillende træner og samtidig sætter retningen for teamet, så vi i endnu højere grad skaber den holdånd og gejst, der sikrer de bedste resultater for vores kunder.

En del af din rolle er også at være en del af vores Product board, hvor de strategiske rammer for teknologiudviklingen for B’Logic® lægges, og hvor teknologiske, værktøjsmæssige og ressourcemæssige synergier drøftes og aftales.

”Succeskriterierne er at sikre et endnu mere kompetent udviklermiljø præget af høj faglighed, trivsel og gejst, så vi fremtidssikrer vores teknologi. Du bliver også en del af et stærkt fagligt fællesskab i ledergruppen og får flere kompetente tekniske sparringspartnere, der i fællesskab videreudvikler vores teknologiske platform."

Et passioneret udviklingsteam

Din hverdag foregår blandt et passioneret hold udviklere med en vision om at digitalisere fødevareindustrien. Vi er på en spændende rejse med de nyeste teknologier i ryggen, og vores løsningsdesign udvikles via vores unikke metode ”det innovative fællesskab”, der sikrer, at netop vores software løser vores kunders specifikke behov og udfordringer.

Derudover er vi en meget social virksomhed med personalearrangementer samt medarbejderdrevne aktiviteter til bl.a. teater, foredrag, Tivoli, Djurs Sommerland, biograf, gokart osv. Derudover har vi typisk et årligt arrangement ved hovedkontoret i Lübeck, hvor der de sidste par år har været afholdt oktoberfest for hele koncernen.

I det daglige tilbydes der en frokostordning, frugt og massageordning samt Flex-mødetid.

”Vi tror på, at innovation og ideer skabes gennem begejstring og passion samt dedikerede medarbejdere”.

Visionær leder med stærk softwareballast

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse inden for softwareudvikling som datalog, softwareingeniør eller tilsvarende, kombineret med et højt datalogisk erfaringsgrundlag.

  • Du har vist dit talent inden for ledelse, og du har stærke faglige kompetencer og interesse for modellering, arkitektur og metoder samt gerne erfaring med SCRUM og estimeringsmetoder.
  • Du er skarp indenfor C#, .NET, React, TypeScript, WebAPI, Visual Studio og databaser herunder MSSQL og elastic search
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Github, Jenkins, Target Process, WPF, JSON, netværk og reporting services, Google sheets.
  • Vi ser også gerne, at du har kendskab til nye cloud technologier herunder BI-værktøjer. På fabriksgulvet bruges OPC-UA og diverse fieldbus systemer.
  • Vi er en international virksomhed hvor koncernsproget er engelsk, og du skal derfor kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk, samt være indstillet på begrænset rejseaktivitet op til ca. 20 dage om året.

Nærværende og humoristisk leder med visioner

Som leder går du naturligt forrest som rollemodel for det gode samarbejde, og du leder, inspirerer og udvikler teamet samt bidrager med en visionær og forretningsorienteret tilgang. Du er i stand til at sikre den fremtidige, strategiske retning og samtidig bevare fokus på implementering, eksekvering og daglig drift. Desuden formår du både at levere til markedet og flytte platformen videre samt modne udviklingsmiljøet.

”Det er både via din faglighed og din professionelle tilgang til opgaverne, at du skal opnå faglig respekt og udfordre status quo. Men ligeså vigtigt er det, at du er klar på det lange træk, og at du kan se nye veje og bidrage til vores allerede innovative miljø. Og så er det vigtigt, at du har fingeren på pulsen inden for det teknologiske område, og samtidig have en forretningsmæssig tilgang til opgaverne”.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag til nedenstående mail. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Jette Pedersen på tlf. 4121 07 61.

BAADER Logistix A/S
Att. Jette Moos Pedersen
Mrk: Head of software development
Sindalsvej 44, 8240 Risskov
blxinfo@baader.com

www.baader.com


Som en del af BAADER Group fokuserer BAADER Logistix A/S, på at udvikle og drifte softwareløsninger indenfor Manufacturing Execution Systems (MES) og Manufacturing Information Systems (MIS). Vores IT-systemer indsamler realtidsdata fra udstyr og hjælper vores kunder med at overvåge, analysere og styre deres produktion.

Siden etableringen som en selvstændig softwareenhed i BAADER Group, har vi været i konstant vækst, og haft stigende efterspørgsel på vore produkter og ydelser, hvor kvalitet og innovation er de primære elementer til vores succes.

BAADER er en af verdens førende inden for high-performance maskiner til fødevareindustrien. Mere end 1.200 mennesker på verdensplan bidrager til den bæredygtige succes.

Som teknologisk leder, udvikler vi maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til fisk og fjerkræindustrien. BAADER er repræsenteret af datterselskaber, forhandlere, agenter og servicecentre mere end 70 steder i verden.

Gem job

BAADER Logistix A/S
Publiceret: 30. marts 2020

Arbejdssted

Location Risskov