Senior Project Manager - BI/GIS-løsninger

Projektledelse – kundeprojekter - fra geografi til værdi!

People Company søger for Geoinfo A/S en selvstændig, erfaren og kundeorienteret Senior Project Manager til landets førende software-distributør og konsulentvirksomhed indenfor geografiske informationssystemer (GIS). Det handler om projektledelse af større kundeprojekter med at transformere geografiske data af enhver slags til værdi.

Geoinfo A/S i Glostrup er den nationale distributør for Esri – verdensleder inden for GIS – i Danmark, Færøerne og på Grønland. Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase af både offentlige og private kunder, hvor de største kunder findes inden for forsvaret, stat og kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber samt rådgivende ingeniører. Geoinfo A/S er en IT-virksomhed med fokus på salg, udvikling, rådgivning, service og support og beskæftiger mere end 50 medarbejdere, hvoraf hovedparten er på kontoret i Glostrup og resten af kollegerne er i hhv. Kolding og Aalborg.

Jobbet:

En fortsat vækst og øget tilgang af nye og store projekter betyder at der er travlt i Geoinfo og derfor søges en ny kollega, der som Senior Project Manager får ansvaret for den operative (langsigtede såvel som dag-til-dag) styring/ledelse af kunder og opgaver/projekter. Du skal sammen med salgsafdelingen repræsentere Geoinfo i forhold til kunden. Din rolle bliver at varetage de projekttekniske og -procesmæssige aspekter af samarbejdet med kunden (kontraktstyring) i henhold til Geoinfo’s velfungerende projektmodel.

I tæt samspil med Konsulentafdelingens ledelse, GIS konsulenter, udviklere og kunderne, og med reference til chefen for Konsulentafdelingen, bliver dine ansvarsområder og de daglige arbejdsopgaver at: 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Varetage udarbejdelse af opgavebeskrivelse med henblik på definition og etablering af kundeprojekt
  • Holde fokus på kundens krav og løbende - gennem dialog med kunden - sikre at opgaven og kontrakten er afstemt og gennemføres i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med kunden
  • Prioritere backlog i forhold til kundernes krav
  • Sikre estimering af opgaver og holde dialog med teamet om opgavedefinitionen og leverancen
  • Udarbejde release planer for alle igangværende kunder
  • Løbende at opdatere projektbudget og sikre at projektets tidsplan og budget overholdes
  • Styre dokumentationen i forbindelse med projektgennemførelse
  • Ledelse overfor kundens projektdeltagere og rapportere omkring fremdrift i projektet, herunder at sikre at projektet leveres i henhold til aftalt kvalitet, at projektstatus meldes ind i henhold til aftaler
  • At sikre at de ressourcemæssige, faglige, infrastrukturelle forudsætninger er til stede for din og konsulenternes succesfulde løsning af projektet
  • Motivere og engagere interne bidragsydere i kundeprocesser og leverancer for at sikre en optimal overlevering og samspil mellem enhederne i Geoinfo
  • Efterleve Geoinfo’s værdier i samarbejdet med kunder og internt i Geoinfo.

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har en solid projektleder-baggrund – med fokus på kundevendte IT-projekter. Du har en vis erfaring – formentligt min. 5-8 år, hvor du har haft ansvaret for at lede projekter af en vis størrelse. Den erfaring kan du have hentet fra såvel IT-konsulent-siden, som i en større virksomhed, hvor du har deltaget ”på den anden side ” af bordet. Og erfaringer fra begge verdener vil være et plus
  • Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, datalog, datanom eller lignende (ikke afgørende) – og gerne suppleret med PRINCE2, KANBAN, SCRUM Master/Product Owner el.lign. – men allervigtigst er, at du har nogle års solid relevant erfaring som Projektleder (både med agile projektledelsesmodeller som mere traditionelle værktøjer) med på dit CV. Har du tidligere stiftet bekendtskab med GIS og/eller BI/Big Data o.l., så vil det være en fordel, men ikke et krav
  • Som person er du i besiddelse af et godt drive, du er god til at lytte og klar til at tage ansvar. Du er løsningsorienteret med god forståelse for kundens situation og behov, så du sammen med kunden og Geoinfo kan få projektet til at skabe den størst mulige værdi for alle parter
  • Du er vedholdende i forhold til at få gennemført milepælene i dine projekter til aftalt tid – og samtidig også i stand til at finde vejen igennem udfordringerne, der mødes undervejs
  • Du har gode kommunikative evner og forstår at skabe en god dialog med både kunder og kollegaer – du skal både være forstående og fleksibel og god til at sige fra. Du skal kunne begå dig på engelsk i skrift og tale, da der er løbende dialog og møder med Esri Inc. og udenlandske samarbejdspartnere
  • Du er skarp, velformuleret i såvel skrift som tale og sidst, men ikke mindst, så er du en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør.

Geoinfo tilbyder:

  • Et spændende, udviklende job, hvor dit bidrag kan være med til at sætte et markant fingeraftryk på vores samfund, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og Geoinfo’s udvikling i de kommende år
  • Et godt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien mindre IT-virksomheder af Great Place to Work
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i afdelingerne i Kolding og Ålborg – og fra tid til anden også kolleger/samarbejdspartnere fra andre lande. Der vil være beskeden rejseaktivitet (anslået 20-30 dage om året, primært i EU, men ture til USA forekommer også)
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder (både internt I Danmark og internationalt i andre Esri-organisationer) for den rette person
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, bonusordning mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk. Geoinfo A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Du er også velkommen til at kontakte Chef for Konsulentafdelingen Mads Schondel-Andersen, Geoinfo A/S på mobil 6122 1946 eller mail madssa@geoinfo.dk.

Om Geoinfo A/S:

Geoinfo A/S er en IT-virksomhed med internationale relationer. Geoinfo er dansk distributør for verdens ledende leverandør af geografiske informationssystemer, Esri – se mere på esri.com.

Geoinfo har fået topplaceringer flere år i træk i Great Place to Work i kategorien mindre IT-arbejdsplads.

Virksomheden er grundlagt i 1993, og beskæftiger i dag mere end 50 medarbejdere og har hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Kolding og Aalborg. Læs mere om Geoinfo A/S på geoinfo.dk.


People Company

Its all about people… - er vores slogan. Og vi synes det siger det meste. People Company er et konsulentfirma, der tager udgangspunkt i at skabe størst mulig effekt af det eneste parameter konkurrenten ikke kan efterligne med det samme – ”People”. Vores mål er at skabe fremgang gennem mennesker. Fremgang for virksomheden – og fremgang for mennesket. Det giver bedre resultater for alle på lang sigt. People Company holder til på Lyngebækgård i naturskønne omgivelser tæt på Hørsholm og løser opgaver for en bred vifte af danske virksomheder inden for rekruttering, organisationsudvikling, strategi- og forandringsprocesser, ledersparring og ledergruppeudvikling samt teambuilding. 

Læs mere på peoplecompany.dk.

Gem job

People Company
Publiceret: 15. maj 2020

Arbejdssted

Location Glostrup