IT-spe­ci­a­list

Vil du have rollen som IT-driftsspecialist til support og drift i et hurtigt voksende og internationalt miljø?

Vi leder efter en dygtig IT-medarbejder til skellet mellem drift og support med et højt service-gen. Du skal kunne forstå dig både på de tekniske aspekter af IT-drift, samt elske kontakt med brugerne. Du får muligheden for at være med til at påvirke hele vores IT-setup og processer og du får lov til at bringe dine egne idéer til livs. Samtidigt er der tale om en meget udadvendt rolle, hvor du dagligt hjælper kolleger i hele huset og får en stor kontaktflade.

Join BIG!

BIG er et ungt og ambitiøst arkitektfirma, der på få år er vokset fra 100 til 600 medarbejdere på vores 4 kontorer i henholdsvis København, London, Barcelona og New York. Vi har et stærkt socialt sammenhold, der bygger på vores dedikation til at være innovatører og gøre tingene endnu bedre hver dag.

Vi er et ungt team og gør meget for, at vores medarbejdere udvikler sig og trives socialt. Vi har masser sociale arrangementer, hvor over 30 forskellige nationaliteter mødes på kryds og tværs af teams.

Vær med til at styrke IT-afdelingen til fremtiden

Du bliver en del af en IT-afdeling med kolleger fordelt over vores internationale kontorer. I København arbejder du tæt sammen med IT-lederne og 3 IT-supportere. I København agerer du second level supporter for IT-supporten til 300 kolleger – enten selvstændigt eller gennem eksterne partnere. Samtidig vil der være driftsopgaver som du kommer til at have ansvaret for. Dine opgaver inkluderer blandt andet:

  • Støtte og oplæring af IT-supportere i alt fra netværk til server-drift
  • Du hjælper og bistår i pakketering af software til udrulning. Vi benytter Easyinstall
  • Fejlfinding og problemløsning på computere, netværk og printere
  • Dokumentation og opdatering af softwarelicenser
  • Identificere processer der kan forbedres, og bistår i forbedringen af dem
  • Hjælper med brugeropsætning og klargøring hvis der er travlt
  • Alt det løse, fx oprettelse af guides, opsætning af computere til nye medarbejdere, opdateringer af intranet m.m.
  • Optimering af arbejdsprocesser og systemer

Kvalitetsbevidst og udadvendt IT-supporter

Du er en ærekær og udadvendt person, der trives ude hos brugerne, og som er i stand til at hjælpe med alle slags IT-udfordringer, der opstår på en arbejdsplads. I det daglige er der mange kolleger, der har brug for din hjælp, så du skal kunne prioritere dine opgaver og være i stand til at forklare de tekniske termer i et sprog, alle kan forstå. Helt konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med MS Windows 10 og Office 365
  • Har erfaring med deployment software og scripting
  • Er stærk inden for netværk og sikkerhed
  • Har gerne kendskab til Adobe, Autodesk og lign. software
  • Skal kunne tale og skrive både dansk og engelsk
  • Har erfaring med hjemmesider og hosting

Ansøgningsfristen er den 31. marts. Vi afholder samtaler løbende.

Gem job

Bjarke Ingels Group
Publiceret: 2. marts 2020

Arbejdssted

Location Valby