Major Incident Manager

 

Major Incident Manager med skarpe kommunikationsevner

Ved du hvordan, du skal tage styringen? Kan du kommunikere klart og præcist i pressede situationer? Og kan du få de skarpeste tekniske profiler til arbejde effektivt sammen? Så er du den Major Incident Manager vi leder efter.

Itadel er en ung organisation med en afslappet og uformel ledelsesstil. Du bliver en del af Major Incident Management (MIM), som er et mindre team, der varetager koordinering samt intern og ekstern kommunikation i forbindelse med Major Incidents. Du vil referere til lederen for Operations Management, som er ansvarlig for ITIL-processerne Incident, Problem og Change Management.

Sammen med dine kolleger i Aarhus, København og Prag gør du en forskel for vores kunder, og sikrer en hurtig og effektiv genoprettelse af deres services.

Vi forventer at du:

  • Ved hvordan, du skal tage styringen og sætte det rette hold.
  • Fokuserer på hurtig eksekvering, og indgår i tæt dialog med både kunder og kolleger.
  • Kan ”sætte dig for bordenden”, og klart kommunikere den plane, der er grundlaget for fremdrift i situationer, hvor en kunde er presset.
  • Evner at målrette kommunikation mod modtageren, så vi rammer et tilpas teknisk niveau.

Du får naturligvis også indflydelse på procesforbedringer baseret på læringen fra tidligere Major Incidents. Jobbet kræver, at du indgår i en 24/7 vagtordning med dine kolleger i MIM-teamet.

Dine vigtigste kvalifikationer

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, eller også har du opnået tilsvarende kompetencer på anden vis i arbejdet med drift af større IT-løsninger. Det har givet dig indgående kendskab til én eller flere ITIL-processer. Du er formentlig ITIL-certificeret, og så har du lyst til at medvirke til at udvikle vores processer endnu mere.

Hos os vil du arbejde i en international organisation, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Derfor skal du være en dygtig formidler, der kan kommunikere på mange niveauer, såvel skriftligt som mundtligt.

Du kan lave en plan for hurtig reetablering af vores kunders kritiske systemer ved nedbrud, og kan efterfølgende skrive en professionel rapport. Det betyder, at du skal være struktureret, konstruktiv og samarbejdsorienteret. Samtidig trives du i et travlt miljø i en virksomhed, der er i konstant forandring.

I pressede situationer er du i stand til at arbejde selvstændigt og træffe kvalificerede beslutninger. Du kan forstå kommercielle afhængigheder baseret på de tekniske beslutninger, og du kan sætte dig i kundernes sted og forstå og formidle deres situation.

Interesseret?

I Itadel tilbyder vi gode ansættelsesforhold, bl.a. en attraktiv pensionsordning, kantineordning og en aktiv personaleforening. Vi er på forkant med den nyeste teknologi, og fokuserer på at gøre it-løsningerne nemmere og mere værdiskabende for vores kunder - we make it simple.

Hvis stillingen lyder interessant for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgninger bliver vurderet løbende, ligesom vi løbende vil indkalde til samtaler. Tiltrædelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jens Arpe Trolle, Head of Operations Management, på mobil +45 21 47 33 93.

Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination. Itadels værdier er åbenhed, ambition og troværdighed - du vil erfare, at vores serviceniveau og relation til kunderne (interne og eksterne) altid er øverst på dagsordenen, samt at vi altid stiler mod at optimere vores forretningsgange og kompetenceniveau.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København. 

Gem job

Itadel A/S
Publiceret: 5. marts 2020

Arbejdssted

Location Aarhus