Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

In­fra­struk­tur­spe­ci­a­list

Hos SOFACOMPANY går det stærkt, og vi har efterhånden showrooms og afdelinger i 10 lande. For at effektivisere vores processer og øge samarbejdet på tværs af landegrænser skiftede vi for nylig til Office365.

I den forbindelse søger vi en dygtig kollega, som vil være med til at forme vores fremtidige IT-infrastruktur, og som har mod på at være en nøglespiller i en transformation mod de nyeste teknologier.

Vær med til at videreudvikle vores infrastruktur

Som vores specialist på infrastruktur får du ansvaret for den tekniske arkitektur, herunder skalering, pålidelighed, performance og sikkerhed. Det bliver derudover dit ansvar at forstå snitfladerne med vores eksisterende forretningssystemer, inklusive vores webshop samt at sikre, at nye løsninger passer ind i infrastrukturen.

I tæt samarbejde med dine kolleger får du en nøglerolle i forhold til at:

  • designe vores IT-infrastruktur
  • vurdere og anbefale valg af løsningteknologier og services
  • dokumentere eksisterende og fremtidige systemlandskab.

Derudover vil du deltage i den daglige drift, ligesom du også vil komme til at hjælpe med support på vores applikationer og interfaces. Vi har også andre spændende transformationsprojekter i pipeline, så du kommer ikke til at kede dig.

Et ungt team med dygtige kolleger

Du får din dagligdag på vores kontor i Ringsted. Her bliver du en del af vores IT-afdeling, som udover dig består af 3 applikationskonsulenter.

Udover IT-afdelingen får du omkring 50 kolleger på adressen, men vi er i alt ca. 300 medarbejdere i SOFACOMPANY. Vi er en relativt ung virksomhed, og vi har en rigtig god stemning med masser af frihed under ansvar – og plads til et spil bordfodbold eller en god snak i arbejdstiden, hvis det kunne friste.

Solid erfaring med infrastruktur

Med dit veludviklede servicegen kan du ikke lade være med at engagere dig i opgaverne, og du mestrer den fine balance mellem at løbe selvstændigt med nogle af opgaverne og samarbejde med dine kolleger om andre.

Vi forestiller os derudover, at du har erfaring med:

  • IT-infrastruktur
  • Office 365
  • Firewalls/VPN
  • Applikationer og interfaces.

Derudover skriver og taler du både dansk og engelsk på højt niveau og kan begå dig på begge sprog.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Anders Paulsen på 72 45 91 39.

Send dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 02. april. CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Vi tillader os at lukke for rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent
Anders Paulsen

Tlf. +45 72 45 91 39

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Sofacompany
Publiceret: 6. marts 2020

Arbejdssted

Location Ringsted