Test Manager

Vil du stå i spidsen for udviklingen af kvaliteten i vores produkter?

Vi søger en dedikeret Test Manager/Tester, som har lyst til at drive både testledelse og test, så kvaliteten i vores produkter lever op til både egne og vores kunders krav og forventninger.

Om jobbet

Som Test Manager hos os vil du indgå i et agilt team der udvikler IT-produkter til beskæftigelsesområdet. Teamet består af 6 søde og ambitiøse udvikler-ildsjæle. Sammen varetager de udvikling og vedligehold af både nye og eksisterende produkter, primært baseret på web- og app-teknologier. Produkterne ”hjælper dem, der hjælper andre”, så du kommer til at være med til løse en vigtig samfundsopgave.

Vores nye Test Manager skal kunne sætte en klar kurs på test-området, og være ham/hende som udarbejder de strategier, der skal til for at vi når derhen vi gerne vil. Vi vil nemlig gerne løfte og udvikle testområdet yderligere – på vej mod det ”agile nirvana” – så vi kan sætte vores ambitioner endnu højere, eksempelvis i forhold til automatisering og continuous delivery.

Vi vil gerne have at du også kan deltage i den praktiske udførsel af test. Selvom vi løbende arbejder på at reducere manuel kvalitetssikring vil planlægning, testdesign og udførslen af test være en del dit arbejde, dog faldene som automatiseringen skrider fremad.

Vi arbejder med DevOps metoder, herunder Azure DevOps og Visual Studio og hovedsageligt med Microsofts teknologistak. Derudover har vi glæde af blandt Selenium og SoapUI.

Dine kommende kolleger er på et højt fagligt niveau og er gode til at samarbejde. Mød nogle af dem her.

Om dig 

Du har flere års erfaring med testområdet. Det kunne være fra et IT-udviklingshus eller fra en statslig styrelse med it-udviklingsprojekter, hvor du har deltaget aktivt i alle testaktiviteter i softwarelivscyklussen. Derudover forestiller vi os at du:

  • er metodestærk og har kendskab til teststyringsværktøjer, testautomatisering, testværktøjer og testteknikker
  • holder af at samarbejde i en agil kontekst – teamet anvender Scrum som udviklingsmetode.
  • du er interesseret i både at arbejde strategisk, men også mere operationelt og udførende med test
  • du har sandsynligvis nogle relevante certificeringer eller kendskab til dem såsom, ISTQB Foundation, ISTQB Agile tester eller lignende.

Vi tilbyder

En virksomhed, som er lige præcis lille nok til, at vi kender hinanden, og lige præcis stor nok til at skabe plads til personlig udvikling. Vi er også en virksomhed som går op i værdier, samarbejde og gode relationer.

Derudover kan du forvente:

  • Frihed under ansvar, og fleksible arbejdstider
  • En arbejdsplads som prioriterer det sociale kit og de faglige fællesskaber. Vi skåler i fredagsbaren, holder innovationsdage, fester og rejser sammen.
  • Som en fondsejet virksomhed, kan vi sætte langt lys på, når vi træffer beslutninger, og vi tør investere i fremtiden.
  • Frokostordning, massageordning, sundhedsordning m.m.

Skal det være dig? 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Rasmus Espholm på mobil 8177 4533 eller HR Partner, rekruttering Heidi Thorlund 4195 4670.

Vi behandler ansøgninger i takt med, at de kommer ind og der afholdes samtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Lidt om Schultz

Schultz har 160 ansatte, som alle gør en forskel.

Vi er en af de ældste virksomheder i Danmark. Vi har udviklet sig fra at være en stærk informations- og indholdsleverandør til nu også at være en markant it-leverandør, der udvikler løsninger til digitalisering af den offentlige sagsbehandling og administration.

Schultz er markedsledende leverandør af lovinformationsportaler og IT-understøttelse af arbejdsgange til både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med i dag mere end 700.000 brugere på vores løsninger.

Gem job

J. H. Schultz Information A/S
Publiceret: 6. marts 2020

Arbejdssted

Location Valby