Systemad­mi­ni­stra­tor – vil du arbejde pro­fes­sio­nelt med Google Cloud-løsninger?

 

APPS People er en af de førende Google Cloud Partnere i norden. Igennem 12 år har vi leveret integrerede Google G Suite-løsninger.

Jobbet

APPS People oplever stor efterspørgsel efter at ”Go Google” og søger derfor en erfaren systemadministrator med indgående kendskab til cloud-teknologier, som Office 365 og/eller Azure.

Din primære arbejdsopgave vil være migrering af kunder til Google G Suite samt opsætning i Google Cloud Platform.

Du indgår i et velfungerende team af dygtige Google specialister, som alle har været hos Apps People i mange år. Der bliver lagt vægt på en solid oplæring, hvor du naturligvis får de nødvendige Google Certificeringer for at kunne håndtere dine ansvarsområder. Du skal forvente en stejl læringskurve, hvor du over 6 måneder bliver indført i samtlige hjørner af Google Business tools for at sidde med nogle af Nordens største virksomheder. Det tekniske team samarbejder tæt og man sidder aldrig alene med opgaven.

Der er stor spredning på de løsninger, som APPS People leverer, hvorfor du skal trives med vekslende arbejdsopgaver.

Kvalifikationer

  • Du har færdiggjort en teknisk uddannelse
  • Du har 5 års erfaring med flere af Microsofts Cloud-services som Azure, Exchange Online, Office 365 og PowerShell.
  • Du har erfaring med drift af komplekse it-systemer, og gerne fra enten en større virksomhed eller fra hosting.
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med Linux
  • Du skal trives med at betjene kunder
  • Du behersker engelsk i såvel skrift som tale

Som person er du ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov. Din arbejdsstil er struktureret og du ved, hvornår du skal bede om hjælp. Du trives i et mindre team og har godt humør, som du gerne deler med andre.

APPS People tilbyder

APPS People er gennem 12 år blevet en velkonsolideret virksomhed. Vi har en fælles passion, når det kommer til vores kunder. Vi bestræber os altid på levere mere end forventet. Hos os motiveres vi ved udfordringer, udvikling og ved at have det socialt godt sammen.

Vi ser frem til at investere i din kompetenceudvikling både gennem sidemandsoplæring og certificering. APPS People holder til i hyggelige lokaler på Frederiksberg. Løn efter kvalifikationer.

Det praktiske

Vi vil med glæde svare på alle spørgsmål. Du er velkommen til at ringe til vores rekrutteringspartner Trine Lindahl fra Protekta ApS på +45 2413 4515.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi behandler ansøgninger, når vi modtager dem.

Gem job

APPS People A/S
Publiceret: 11. marts 2020

Arbejdssted

Location Frederiksberg C