Net­værksad­mi­ni­stra­tor

IT Universitetet i København tilbyder en unik mulighed for at blive vores Netværksadministrator og en del af vores DevOps team

Har du interesse for at udforske nye teknologier og IT-værktøjer og har du erfaring med drift og udvikling af netværk? 

Vil du arbejde sammen med meget kompetente folk og sikre god sammenhæng mellem netværk og resten af infrastrukturen?

Synes du det er interessant at have det fulde ansvar for hele vores net og selvstændigt drive og videreudvikle det? 

Som Netværksadministrator skal du, sammen med resten af vores super kompetente driftsteam, være ansvarlig for den daglige drift af ITU´s netværk. Du vil blive ansvarlig for, at sikre kvaliteten og ikke mindst sikkerheden på ITU´s kablede og trådløse netværk. Du kommer til at arbejde med den strategiske udvikling af nettet. Du vil desuden have tæt samarbejde med, og støtte af, vores eksterne sparringspartner og leverandør af netværket. Du kommer også til at have kontakt med resten af organisationen i forbindelse med specielle behov for netværk. 

Du bliver en del af IT-afdelingen som p.t. består af ca. 20 medarbejdere.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte følgende roller:

  • Arkitekt/forretningsforståelse 
  • 2nd level support 
  • Koordinator (interne og eksterne leverandører) 

Du vil primært komme til at arbejde med følgende produkter:

  • Aruba/procurve switche 
  • Comware switche 
  • Aerohive WiFi 
  • Fortigate 
  • Clearpass 

 Vi forventer du har kendskab til følgende teknologier: 

  • 802.1x 
  • Vlan 
  • Routning/switching 
  • Radius 
  • Firewall 
  • Linux 
  • Active Directory/LDAP 
  • Generel linux sysadm 

Desuden er det en nødvendighed, at du har gode engelskkundskaber, både i skrift og tale. 

IT-Universitetet tilbyder 

ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag. 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt. 

Ansættelse og aflønning 

Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. 

Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer. 

Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. juni 2020.

Yderligere information 

Du er velkommen til at kontakte IT-Chef Henrik Ejby Bidstrup tlf. 7218 5110, hvis du ønsker yderligere information om stillingen. 

Ansøgningsprocedure 

Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Ansøgningsfristen er den 13. april 2020 kl. 12:00. 

Samtaler forventes afholdt i uge 17 i perioden fra den 22. april til den 24. april 2020.

For at undgå spredning af coronavirus, er ITU lukket ned i en periode. Dette betyder at der kan forekomme længere sagsbehandlingstid og at nogle processer, herunder inkaldelse til samtaler, kan blive udskudt. Efter ansøgningsfristen vil vi gennemgå de indkomne ansøgninger og derefter kontakte de kandidater vi ønsker at se til en samtale.

IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb. 

IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Gem job

IT-Universitetet i København
Publiceret: 16. marts 2020

Arbejdssted

Location København