Ma­na­ge­ment Konsulent - Data Science

 

Fungerer du bedst i en rolle, hvor du kan kombinere data, kundeindsigt og udvikling? Vil du sætte dit præg på morgendagens konsulentydelser inden for IT og Data Science? Og er du en kreativ problemløser? Så er du måske vores nye Management Konsulent.

Dette er en attraktiv mulighed for en dygtig, selvstændig og proaktiv nyuddannet til at skabe målbare resultater, såsom at effektivisere lønudbetalingen for 800.000 danske borgere.

Vi søger en profil, som kan se muligheder og derefter selv føre dem ud i livet. Du er ikke nødvendigvis ekspert inden for IT og data, men du har en brændende interesse for at skabe resultater. Du er klar til en stejl læringskurve i en travl hverdag – til gengæld giver vi dig mulighed for at udvikle dig personligt og erhverve dig nye it og kommercielle kompetencer i rollen som Management Konsulent.

Om Jobbet

Jobbet er en unik mulighed for at kombinere IT og forretningsforståelse med et personligt drive for at gøre en forskel. Du vil arbejde med et af KMD’s vigtigste produkter KMD OPUS ERP, som er bygget på en SAP-platform. Din vigtigste opgave bliver at skabe værdi for kunderne ved af udvikle, effektivisere og rådgive om KMD’s løsninger.

Rollen som Management Konsulent indebærer, at du vil møde kunder i såvel salgs- og uddannelsesøjemed samt i forbindelse med sparring og rådgivning i forhold til data, som du har udviklet en løsning på.

Arbejdsopgaverne kunne f.eks. være at udtænke og udvikle i back-ends og andre værktøjer, som giver kunderne en effektiv brugeroplevelse via deres front-end. Det kan være ved hjælp af værktøjer såsom Excel, SAP BW, SQL og VBA. Et andet eksempel kunne være at hjælpe vores kunder med procesoptimeringer ved at optrævle datamønstre gennem anvendelse af Machine Learning i forhold til en konkret problemstilling eller alternativt at udarbejde en ny datamodel. Dine evner og kreativitet i forhold til problemløsning skaber værdi for vores kunder. Det er op til din kreativitet og fantasi at sætte grænser i stillingen. Din genialitet tager måske afsæt i en Python-kode, du har fundet eller skrevet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Udvikle og kode modeller på toppen af KMD’s mangeartede IT-systemer i samarbejde med dine kollegaer
  • Identificere problemer, udtænke og udvikle løsninger, samt implementere dem direkte hos kunderne
  • Rådgive og formidle kunderne i komplekse datamønstre, der effektiviser arbejdsgange i administrative it-systemer
  • Undervise kunderne i Business Intelligence-løsninger såsom SAP Analysis for Office
  • Have daglig kundekontakt og opfølgning med mødereferater, og der er mulighed for at have hjemmearbejdsplads via Skype. 

Du vil arbejde sammen med mere end 50 kollegaer fordelt på flere forskellige projekter og teams inden for softwareudvikling. Dit arbejdssted vil være enten Aalborg eller Ballerup og du vil indgå i et team på +15 kollegaer. Du vil få en enorm indsigt i Danmarks største IT-virksomhed og vil arbejde sammen med andre IT-interesserede i Danmark, Polen og Asien.

Om dig

For at få succes i denne rolle er du ekstremt mål- og resultatorienteret, og kan udtænke nye løsninger enten selv eller sammen med dine kompetente kollegaer, der er parate til at sparre med dig om dine ideer.

Dine kvalifikationer

Din uddannelse er indenfor for IT, økonomi/business eller ingeniørfag (for eksempel datalogi, softwareudvikling eller erhvervsøkonomi)

  • Gerne nyuddannet eller med op til 2 års erhvervserfaring 
  • Fagligt skarp med karakterer der placerer dig i top-10 fra din uddannelse
  • Du har interesse for IT/kodning/analytics eller Machine learning, Datamining, Business Intelligence, ETL, Datamodellering og lignende.
  • Erfaring med SQL, VBA og ønsker at udforme nye løsninger i R, SAP ABAP, PowerShell og Python
  • Selvstændig, proaktiv og kan omgås mange forskellige personligheder
  • Analytisk tænkende med en struktureret tilgang til dit arbejde
  • Nysgerrig og villig til at gøre noget ekstra for at levere de bedste løsninger til kunderne
  • Stærk formidler og evner at tale med teknisk tunge profiler og formidle teknisk viden til relevante stakeholders og kollegaer
  • Trives med at arbejde på flere forskellige opgaver samtidig. Ingen opgave er for lille, da den kan være løsningen på noget større
  • Flydende dansk og engelsk i både skrift og i tale.

KMD og karrieremuligheder

KMD er en af Danmarks førende IT-virksomheder for softwareudviklere, og det er derfor det perfekte sted for dine talenter inden for IT, økonomi og at drive forretning. Vi er mere end 3000 KMD’ere, som arbejder med de nyeste software og teknologier. Med en kombination af rutinerede eksperter er det rette sted for dig at lave morgendagens innovative datatiltag. I denne stilling vil du bruge og tillære teknologi, som gør din personlig markedsværdi tifoldigt.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret og vil vide mere omkring jobbet og KMD er du mere end meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Process & Consult, Rasmus Jessen på telefon 51217285 eller email RXJ@kmd.dk.

Husk venligst at uploade en udskrift af dine karakterer fra videregående uddannelser samt dit CV sammen med ansøgningen. Skriv gerne tidligere erfaringer med eksempler på kodning og resultater, når du ansøger. Vi vurderer ansøgningerne og afholder samtaler løbende – så skynd dig at sende din ansøgning.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 18. marts 2020

Arbejdssted

Location Aalborg eller Ballerup