Statens It søger en pro­cesko­or­di­na­tor til Test, Change og Release & deploy­ment ma­na­ge­ment

 

Vil du i samarbejde med vores kunder, ledelse og kolleger være med til at sikre udvikling, forbedring, planlægning og koordinering af Test, Change og Release & Deployment management?

Ansvar og opgaver

Du har det daglige og faglige ansvar for Test, Change og Release & Deployment processerne i Statens It herunder fungere som sparringspartner samt forberede og gennemføre månedlig faggruppemøde. Processerne er kendte processer i Statens It, og er værktøjsunderstøttet i Service Now undtagen test management-processen. Du får bl.a. til opgave at drive løbende udvikling, forbedring, kvalitetssikring og effektivisering af Test, Change og Release & Deployment-processerne i samarbejde og ved koordinering med procesmanager og -ejer, så processerne fortsat lever op til Service Management i regi af ISO27001 og ISO 20000 samt Statens Its strategi. Du skal udarbejde ledelsesrapportering, procesmaterialer og analyser til de tre processer, samt sikre løbende prioritering og forbedring af værktøjsunderstøttelse af processerne Change og Release & Deployment management. 

Derudover skal du:

  • forberede, gennemføre og følge op på intern og ekstern audit samt deltage i revisionsprocesserne
  • ved kritisk behov varetage den administrative del af Change og Release & Deployment management herunder også undervisning og support for kolleger i proces og værktøjet i Service Now
  • varetage øvrige udviklingsopgaver ved behov.

Om dig

Vi forventer, at du har indgående ITIL-proceskendskab til det faglige område inden for Test, Change og Release & Deployment management og har it-faglig viden med bred teknisk forståelse. Jobbet kræver en selvstændig person, som har god gennemslagskraft, er proces stærk og analytisk samt en teamplayer, som er serviceminded og ansvarsfuld over for dine kolleger.

Vi har brug for dig som:

  • er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation og kan indgå i dialog med både kunder, teknikere og ledelse
  • er vant til at bruge Microsoft Office-produkter og har et væsentligt kendskab til Excel, da mange af vores rapporteringer udføres i Excel
  • har kendskab til ISO 27001 og ISO 20000

Det er en fordel, hvis du

  • har kendskab til Service Now
  • er ITIL v.3 certificeret
  • er formelt it-uddannet.

Team PMO

Stillingen er placeret i Team PMO. Teamet understøtter tværgående PMO-processer i Statens It og er opdelt i to faggrupper; 1 Test, Change, Release & Deployment management samt 2 Ressource, Portefølje management og Projektmodellen. Team PMO har et tværgående processamarbejde med Statens It på alle niveauer i organisationen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Batz telefon 72 31 13 10.

Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat den 1. juni 2020 men gerne før, hvis muligt.

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning seneste søndag den 5. april 2020.

Vi forventer at indkalde løbende til samtaler samt primo april.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.

Specialiseret it-drift i staten

Statens It er sat i verden for at levere bedre, billigere og mere sikker it-drift og service til den danske stat. Med fokus på tilgængelighed, stabilitet, effektivitet og informationssikkerhed servicerer Statens It's mange forskellige ministerier og deres brugere.  Vi er en organisation i hastig vækst, men er også en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, der kender værdien af alle vores medarbejdere.

 

Gem job

Statens IT
Publiceret: 18. marts 2020

Arbejdssted

Location Ballerup