Cloud Solution Architect

 

Tænder du på at være en del af et af Danmarks mest ambitiøse Cloud-initiativer – så kunne du være den Cloud Solution Arkitekt, vi kigger efter.

Som erfaren Microsoft Azure-specialist vil du blive en del af det team, som i samarbejde med vores produkt teams har drevet cloud transformation i KMD siden 2017. Vi er på udkig efter en supermotiveret, nysgerrig og teknisk fokuseret Azure Cloud Solution Architect. Vi sætter en ære i, at der er plads til at have det sjovt, at udvikle sig fagligt og personligt, og vi vil altid levere i bedste kvalitet – til tiden. 
 
KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og agilt med konstant at udvikle og forbedre os.  Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og vi ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv. Vores ambitioner stopper ikke her. Sammen med vores ejer NEC arbejder vi på at opbygge og konsolidere KMD som en vigtig spiller internationalt. Kort sagt – vi vil være ”Best in Class.” 

Om jobbet 

Som Cloud Solution Architect er din rolle at arbejde tæt sammen med vores kunder – interne som eksterne. Det skal være naturligt for dig at vise vejen og lede vores kunder og dine kollegaer, når vi sammen afsøger nye teknologiske muligheder. Du spiller en central rolle i forhold til, at vi kommunikerer og holder kursen på vores fortsatte cloud rejse. Du forventes at bidrage til at rådgive både KMDs ledelse og vores kunder, når vi skal træffe strategiske teknologivalg.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver er:

  • Cloud-strategi 
  • Teknologivurderinger 
  • Cloud assessments og target solution design 
  • Migration planning 
  • POC og rådgivning 

Om dig

Personligt:

  • Du er nysgerrig og altid indstillet på at lære nyt 
  • Du har et naturligt drive, drevet af din nysgerrighed og vores behov 
  • Du har lyst til at være en af vores stærke evangelister 
  • Du bidrager aktivt i vores communities, gerne som driver 
  • Du er teamplayer 
  • Du kan trives med at være blandt de første 

Fagligt:

  • Du har min. 2 års erfaring med Microsoft Azure, samt min. 5 års erfaring med informations-arkitektur 
  • Du forstår og fungerer i krydsfeltet mellem forretning og teknologi 
  • Du har styr på Cloud assessments og solution arkitektur 
  • Du har erfaring med migreringsstrategier og planlægning 
  • Du kender til Software arkitektur 
  • Du har erfaring med udarbejdelse af Cloud Guardrails og Best Practise (strategier) 
  • Du er fortrolig med agile principper og ritualer 
  • Du kender til Azure Security Center 

Det er derudover et krav for at kunne bestride stillingen, at du behersker dansk både i tale og skriftligt på et professionelt niveau.

Vi anser det ligeledes som en fordel, hvis du har kendskab til følgende: 

  • Kendskab til andre public clouds 
  • Azure DevOps 
  • Github
  • Azure Pipelines 
  • CI/CD 
  • Kodning i C# / Java 
  • Container og orkestrering  
  • Netværk og integrationer
  • ITIL og TOGAF er ikke ukendt 

Vil du vide mere? 

Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Flemming Havn fhv@kmd.dk eller Michael Juhl mju@kmd.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15 April. Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 18. marts 2020

Arbejdssted

Location Ballerup eller Odense