Scrum Master til agilt team der skal udvikle ap­pli­ka­tion baseret på cloud­tek­no­lo­gi

 

Vil du med på en af Energinets mest spændende agile it-udviklingsopgaver i de kommende år? Energinet DataHub står i disse dage på springet til at starte et stort agilt projekt, som skal udvikle en ny DataHub - baseret på cloudteknologi. Hvis du trives i et agilt miljø, hvor høj faglighed og samarbejde er nøgleord, er du måske vores nye scrum master i Energinet DataHub. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Fokus på mennesker, processer og facilitering - en succesfaktor i vores agile transformation

Som scrum master får du en væsentlig rolle i vores ambitiøse SAFe-transformation og bliver en af fire scrum masters på vores DataHub 3.0 ART (Agile Release Train). Dit fokus bliver at skabe de optimale betingelser for teamet, og du har et stort drive og øje for teamets trivsel ved at fjerne de forhindringer, der står i vejen for teamets succes. Du navigerer i teammedlemmernes og kundens behov, med det formål at opnå resultater i overensstemmelse med virksomhedens værdier, principper og forretningsmæssige mål.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Sikre og skabe rammerne for at teamet og eksterne ressourcer leverer optimalt
  • Understøtte og coache teamet i agile arbejdsmetoder
  • Facilitere events - i samarbejde med teamet og product owner
  • Identificere og adressere forhindringer for teamets fremdrift
  • Facilitere ved at sætte scenen og give klare rammer, hvor teamet kan samarbejde og agere som et selvstyrende team

Du kan se frem til at indtage en central rolle i en dynamisk virksomhed, som lægger stor vægt på din trivsel og udvikling. Du bliver en del af DataHub-enheden, hvor IT og forretningen er tæt på hinanden. Vi tilbyder, udover en konkurrencedygtig løn, gode personaleforhold med bl.a. bonusordning, fitness, forsikringer, kantine, multimediepakke og ikke mindst en meget aktiv personaleforening. Til gengæld forventer vi, at du lever op til vores værdier og optræder engageret og ansvarligt - med vilje og mod til at gøre en forskel.

Metodestærk og motiverende profil med lyst til at arbejde med mennesker og processer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da vi først og fremmest vægter, at du har et agilt mindset - og ikke mindst har lysten og evnen til at opnå resultater i en faciliterende og coachende rolle, hvor du primært koordinerer og baner vejen for dit team og samarbejder med de andre scrum masters. Måske har du allerede erfaring som scrum master, det er dog ikke et krav, og vi klæder dig gerne på til at kunne varetage rollen. Sprogligt kan du kommunikere flydende på dansk i både skrift og tale - og behersker engelsk til forretningsbrug.

På det personlige plan er du udadvendt og nærværende, ligesom du i kraft af din strukturerede og metodiske tilgang har særdeles gode faciliteringskompetencer. Du kommunikerer med gennemslagskraft og respekt, og fungerer særdeles godt i et team, hvor du i kraft din rolle har et særligt fokus på relationer og samarbejde. Du er ambitiøs og kan lide at blive udfordret i dine opgaver.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via linket 'send ansøgning' med cv og andre relevante bilag senest 7. april 2020. Vi forventer at holde samtaler 14. og 15. april (1. samtale) og 20. april (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Søren Vesterager på telefon 61 69 99 13. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.


Energinet Datahub A/S ejer og driver DataHub - et centralt og uafhængigt it-system, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug og produktion. Vi sikrer afregning, standardiserede processer og ensartet kommunikation mellem aktørerne i elmarkedet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN's verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Gem job

Energinet Forretningsservice A/S
Publiceret: 24. marts 2020

Arbejdssted

Location Fredericia