.Net-udvikler - Office 365

 

Er du en garvet udvikler som er skarp, nysgerrig og passioneret omkring Office 365 og Azure? Brænder du samtidig for at være en del af et ambitiøst team, der bygger fremtidens kommunikations- og samarbejdsløsninger for Jyske Bank?

Du bliver en del af et spændende team, der blandt andet sidder med ansvaret for Jyske Banks Office 365-setup, herunder intranet-, kollaborations-, og integrationsløsninger, samt Office-pakken og udvidelser til denne. Udover Office 365 har teamet ansvaret for bankens arbejdspladskoncepter, hardware, AV-udstyr, netværk, samt platforme til UC, videostreaming og Digital Signage.

Jobbet

Som udvikler i teamet kommer du til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, samt interne såvel som eksterne samarbejdspartnere, i forbindelse med nyudvikling og vedligehold på Office 365 og Azure. I teamet lægger vi stor vægt på høj kvalitet i hele produktet ud fra en DevOps-tankegang. Vi arbejder agilt og med fokus på værdiskabelse.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Udvikling af infrastrukturløsninger i C# og Powershell (rettet imod Office 365 og Azure)
  • Udvikling og administration af Office 365- og Azure-baserede services (AAD Connect, Cloud App Security, Teams, SharePoint, Conditional Access osv.)

Afdelingen

Du bliver en del af Team Digital Arbejdsplads i afdelingen Digital arbejdsplads og it-drift. Digital arbejdsplads og it-drift tæller 39 medarbejdere fordelt på tre teams og har ansvaret for Jyske Bank koncernens samlede it-infrastruktur samt it-processer. Afdelingen er en humørfyldt samling af meget kompetente udviklere, teknikere og administrative specialister. Tempoet er til tider højt, men løbende prioritering og korte sprints sikrer, at vi altid arbejder med det rigtige.

Se dine kommende kolleger.

Din profil

Vi forventer, at du som udgangspunkt har erfaring med at lave integrations-løsninger i C#, og at TFS, Test-driven Development, Continuos Delivery og andre DevOps-dyder er kendte discipliner for dig. Derudover vægter det højt, hvis du har erfaring med Office 365 administration og udvikling i .Net/Powershell til Office365, Azure og Office-pakken samt sikkerhedsløsninger tilknyttet Office365/Azure.

Du har et stort drive samt en høj faglig stolthed, hvor du konstant søger at forbedre kvaliteten af dit arbejde.

Derudover forventer vi at:

  • du er udpræget holdspiller og arbejder godt både når du har ansvaret for dine egne opgaver og når du arbejder tæt sammen med andre om et fælles mål
  • du arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet
  • du er hjælpsom og kan lide en uformel stemning

Ansøgning

Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte Product Owner Allan Stengaard på tlf. 89 89 26 48. Du er også velkommen til at kontakte leder Lars Brandborg på tlf. 89 89 22 34.

Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 25. marts 2020

Arbejdssted

Location Silkeborg