Erfaren e-commerce profil som un­der­vi­ser


Brænder du for e-commerce og udvikling af mennesker? Er du god til at tolke brugerdata og formidle dit fagområde? Så er du måske vores nye adjunkt, der skal undervise i faget dataanalyse på professionsbacheloruddannelsen i e-handel. 

Vores ambition er at uddanne dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for virksomhederne. Du skal have et brændende ønske om at formidle din viden og erfaring fra at arbejde med e-commerce samt lysten til at lære, hvordan du faciliterer læring. Du skal have lysten til livslang læring, idet vi forventer, at du løbende holder dig ajour med udviklingen inden for feltet. Vi lover dig, at du kommer til at være med til at præge den kommende generation af medarbejdere inden for e-commerce. Du interesserer dig for data, e-commerce trends og digital marketing. Du har højst sandsynlig erfaring fra en webshop, hvor du har arbejdet med driften, optimering og udvikling af forretningen. 

Jobstart er 1. august 2020. 

Om jobbet 

Arbejdsopgaverne omfatter undervisning og projektvejledning på både fuldtids- og deltidsuddannelser inden for følgende fagområder:

  • Dataanalyse med fokus på brugerdata
  • Digital markedsføring evt. specialisering i Google Ads

Ud over undervisning og projektvejledning på fuldtidsuddannelsen, vil der også være opgaver med videre- og efteruddannelsesaktiviteter for medarbejdere i virksomheder. Der er også gode muligheder for at deltage i udviklingsopgaver. Derudover har vi et tæt samarbejde med virksomheder, som vi inddrager løbende i undervisningen. Der må forventes undervisning om aftenen i perioder.

Du bliver en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at levere den bedste undervisning til vores studerende. Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.  

Du planlægger undervisningsforløbet i samarbejde med dit faglige team og omsætter det selvstændigt i din daglige undervisning. 

Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed. 

Kompetencer 

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau. Du har kommerciel forståelse for hele værdikæden inden for e-commerce. Herudover har du erfaring med:

  • at analysere data og omsætte dem til actions
  • at identificere og implementere projekter, som kan løfte konverteringen og forbedre kunderejsen
  • at optimere navigation og søgefunktionaliteten på et site
  • at optimere brugen af personaliseringsværktøjer
  • at koordinere og implementere e-handelsinitiativer i B2C og B2B
  • at monitorere, optimere og afrapportere vedr. udvikling af website
  • at arbejde med strategi- og handlingsplaner indenfor e-commerce og online marketing

Vi søger en medarbejder, der er:

  • erfaren inden for de relevante fagområder og har et godt netværk 
  • selvstændig, men sætter pris på godt samarbejde og bidrager til en god stemning 
  • globalt orienteret og møder verden med nysgerrighed og humor 
  • god til både dansk og engelsk

Det er ikke en forudsætning, at du har undervisningserfaring, idet du vil gennemgå et fireårigt adjunktforløb med et toårigt pædagogisk forløb efter ansættelsen.

Ansættelse 

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen er der knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og du har mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.

Indkaldelse til samtaler vil ske løbende og stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har ansat den rette kandidat.

Yderligere oplysninger 

Læs mere om uddannelserne indenfor e-handel på EAAA.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kim Ramus på tlf. 7228 6201, mobil 2332 7891 eller mail kbsr@eaaa.dk.

Ansøgningsfrist: 07-06-2020.

Gem job

Erhvervsakademi Aarhus
Publiceret: 17. maj 2020

Arbejdssted

Location Viby J