Fullstack-udvikler med PWA-erfaring

 

Vi søger en passioneret teknologi-entusiast til udvikling af Internet- og PWA-løsninger, som skal være benchmark for hele branchen.

Om jobbet:

Du bliver fra dag et en af de bærende udviklere i et team, hvis opgave og ansvar er at udvikle og udbygge virksomhedens produktportefølje inden for PWA.

Om virksomheden og arbejdspladsen.

InCom er en nytænkende udviklingsvirksomhed, som udvikler professionelle og skalérbare Internet- og PWA-løsninger med den almene og private boligsektor som primære målgruppe. Vores mission er at udvikle vores kunders forretningsgange med nye og mere effektive redskaber og tankegange.

InCom består pt. af 19 nysgerrige, fagspecifikke individer, som hver dag sætter en ære i at udvikle og levere optimale løsninger, der giver værdi for vores kunder. Sammen arbejder vi målrettet på at kreere løsninger, der skal være benchmark for hele branchen. The InCom Way, they say!

Arbejdsdagen hos InCom

Vores fokus er Kaizen, så du kan ikke undgå at udvikle dig!
Vi er dygtige men skal hele tiden blive bedre. Via daglige og ugentlige rutiner søger vi hele tiden at forbedre os. Det gælder de overordnede forretningsstrategier, processerne i de enkelte teams samt kompetencerne hos den enkelte medarbejder. Vi deltager gerne til Summits over hele verden, og som ny tradition tager alle udviklere årligt i samlet flok til NDC i København. Ønsker du en personlig sti, så er det absolut en mulighed. På nuværende tidspunkt har vi udviklere under uddannelse inden for Master i arkitektur og ledelse, Master i Data Science og Big Data samt ISTQB-certificering med startskud til CPX 360 i Wien.

Filosofien er Agile og metoderne er DevOps, Kanban og Scrum.

Vi har i løbet af de seneste år gennemgået en agile transformation, og ånder og lever nu for de agile principper. Hovedparten af vores løsninger udvikles i tæt samarbejde med en eller flere kunder, og kunderne er altid med hele vejen. Begge parter finder stor værdi i grundig projektforberedelse samt et procesforløb med løbende review udført af hele udviklingsteamet.

Are you an Agile Ninja or just another programmer?

Dig og dine kvalifikationer

  • Du har et godt kendskab PWA, Angular 2+,  RxJS Reactive programming, CSS utility first,  ASP.NET Core, C#, Entity framework – MSSQL – og synes at det er verdens fedeste!
  • Du kender til SOLID-principperne og The Clean-arkitektur.
  • Du kender til værktøjer -Visual Studio 2019, GIT, NuGet, NodeJS og NPM.
  • Derudover arbejder vi med Umbraco CMS, AngulaJS og ASP.NET 4.8.
  • Du har minimum 3 års erhvervserfaring inden for webudvikling.
  • Du er en korkprop, der kommer til overfladen med det samme, du har været under vandet.
    En fejl er kun en fejl, hvis vi ikke lærer noget af den.
  • Du er Rubberduck Debugger, som gerne vil levere et godt stykke håndværk videre til PO og kunde.
  • Det er vigtigt, hvad du kan i dag men endnu vigtigere, hvad du kan i morgen, så du skal være klar på at gennemgå en stor udvikling sammen med alle os andre.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til Stefan Max Jensen på mail: sj@incom-it.dk

Vi ansætter, når vi har fat på den rigtige kandidat - hvis du mener, at det er dig, så få klikket på ”Send mail” asap.

Til dig, der vil læse lidt mere

Hvad med alt det andet.
Der er madordning, sundhedssikring, pension, bonusordninger, masser af gak og gøgl og meget andet.

Vi er tre virksomheder under samme paraply.

InCom ApS – Her skal du arbejde.
Se mere på incomit.dk

3XD ApS er en udspringer fra InCom. 3XD arbejder med byggeteknisk digitalisering. Se mere under incomit.dk/3xd

Cognitech A/S er en nystartet Business Intelligence og Analytics virksomhed, der er opstået på baggrund af et Management Buyout fra DXC Technologi, hvor InCom ejer 25 %. Cognitech er således Danmarks største partnerejede IBM Analytics hus med 7 partnere og i alt 17 medarbejdere. Se mere under incomit.dk/cognitech.

De tre virksomheder arbejder tæt sammen for at øge værdien i de enkelte produkter og løsninger. Eksempelvis er InCom og Cognitech fornyligt gået sammen om et meget ambitiøst AI og Data Science-projekt, CloudElite.ai. Det bliver piv sjovt og megaspændende.

Vi er seriøse men aldrig alvorlige.
Det er ikke pengene, der driver værket. Jo, vi skal tjene penge, for ellers kan vi ikke arbejde med det, vi gerne vil, på den måde vi gerne vil det.

 

Gem job

Incom ApS
Publiceret: 8 May 2020

Arbejdssted

Location Herning