Scrum Master – vær med til at drive vores agile trans­for­ma­tion


Vil du være med til at skabe forandringer og gøre VP Securities til en gennemført agil virksomhed? Og har du lyst til at blive en del af et innovativt udviklingsmiljø, hvor effekten af dit arbejde kan mærkes i hele vores forretning?

Så grib muligheden for at bidrage med din ekspertise og bruge dit talent hos VP Securities. VP Securities spiller sammen med bankerne og Nationalbanken en afgørende rolle i den finansielle infrastruktur, og vi håndterer hver dag værdipapirtransaktioner for ca. 150 milliarder kr.

Du coacher dit team til succes

Som Scrum Master faciliterer du Scrum-processen og koordinerer dit teams opgaver. Afhængigt af din erfaring overtager du enten et af vores eksisterende teams eller starter et nyt op.

Ved at udvikle og udfordre den måde, vi arbejder på, er du i sidste ende med til at sikre, at teamet skaber mest mulig værdi for hele forretningen og vores kunder.

Mere konkret vil du:

  • sikre at events finder sted og lære teamet at gennemføre og få værdi af events
  • coache dit team i agile værdier og praktikker samt facilitere samarbejde med andre Scrum-teams
  • fjerne forhindringer og skabe fremdrift og forbedringer
  • hjælpe Product Owneren med at oversætte kundernes ønsker til Product Backlog Items
  • hjælpe teamet med at definere, hvornår krav er klar til sprint (ready-kriterier) og produkter færdige til demo (definition of done)

 ”Hos os bliver du virkelig en forandringsagent, og afhængigt af din erfaring og interesser får du med tiden mulighed for at oplære nye Scrum Masters eller drive flere teams,” Chief People Officer, Mette Bagge-Petersen.

Bliv en vigtig drivkraft i vores IT-udviklingsafdeling

Du får din daglige gang på vores kontor på Islands Brygge, hvor du bliver en del af IT-udviklingsafdelingen, der tæller godt 80 medarbejdere. Her vil vores Agile Transformationsteam udvikle og understøtte din faglighed som Scrum Master, og du vil også være med til at starte vores Scrum-community op.

Da vi endnu er i de tidlige stadier af vores agile rejse, vil du være en væsentlig brik i vores transformation og være med til at sikre, at vi udnytter mulighederne i Scrum-frameworket bedst muligt.

Erfaren Scrum Master, der kan motivere

Du forstår at få et team til at fungere og er i stand til at skabe holdånd, fremdrift og i sidste ende resultater. Du er en respektfuld kommunikator, der forstår at lytte og motivere teamet. Du møder dine kollegaer i øjenhøjde, favner og anerkender deres forskelligheder og udfordringer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en god forståelse for forretning, IT og processer
  • behersker Kanban og er Scrum Master-certificeret
  • er kompetent i produktnedbrydning og agile praktikker
  • har et godt mundtligt og skriftligt engelsk

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Thermann eller Christian Bækbo.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 4. maj 2020 via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

Christian Bækbo 
Head of Application Development Post Trade
chb@vp.dk
+45 43 58 88 62

Frank Thermann 
Head of Application Development Issuer
frt@vp.dk
+45 43 58 89 29


Om VP SECURITIES

Vi er en finansiel servicevirksomhed, som tilbyder innovative løsninger og knowhow inden for værdipapir- og investoradministration. Som de første i verden har VP digitaliseret værdipapirer fuldt ud. Vi er den førende leverandør af værdipapir- og investorservice i Danmark og tilbyder desuden vores løsninger globalt. Vi er 180 engagerede mennesker, som alle er højt specialiserede inden for forretningsudvikling og IT. Derudover har vi særdeles gode arbejdsforhold i vores domicil med central placering i København.

VP er en organisation hvor du både vil opleve humor, hjælpsomhed og ekspertise. Vi er ikke stive i betrækket, men nørdede på hver vores gode måde. Vi vægter udvikling af dig som medarbejder højt og skaber rum til godt socialt samvær. Vi har en meget aktiv personaleforening, friskbagt morgenbrød, en fantastisk frokostbuffet, snacks til senere på dagen og frisk frugt hver dag. Når du har brug for en pause, har du mulighed for at gå en tur langs havnefronten på Islands Brygge.

Gem job

VP SECURITIES A/S
Publiceret: 17. april 2020

Arbejdssted

Location København