DevOps Engineer til et af Danmarks største e-han­dels­si­tes


Vil du gå i front og spille en central rolle i vores rejse mod mere automatisering, bedre kvalitet og hurtigere releases? Og brænder du for at skabe en ambitiøst DevOps-kultur? Så læs videre her!

Som DevOps Engineer sætter du retningen for den fortsatte implementering af vores automatisk deployment pipeline på vores egenudviklede softwareløsning og de tredjepartssystemer vi integrerer op imod. Du tænker i helheder og går i tæt samarbejde med udviklere, testere, arkitekter og drift for at finde gode og kreative løsninger. 

Stor indflydelse på vores fremtidige IT-platform 

Du arbejder med en moderne serviceorienteret arkitektur omkring vores website nemlig.com. Sitet bygger på en moderne SPA-løsning, hvor du driver opbygningen af CI/CD løsninger relateret til sitet og herigennem er med til at implementere væsentlige kvalitetsforbedringer.

Dine primære arbejdsopgaver er at: 

  • Udvikle og vedligeholde vores deployment pipeline (CI/CD) mod endnu større grad af automatisering
  • Sikre at testmiljø og testdata er ensartet på tværs alle teams
  • Rådgive og drive udvælgelse af værktøjer til automatisering
  • Guide og motivere udviklere og testere i DevOps-kulturen
  • Kvalitetssikre automatiserede processer

På vores hovedkontor i Brøndby bliver du en del af vores udviklingsafdeling bestående af udviklere, testere, arkitekter og PO’er. Vi arbejder ud fra DevOps med et øget fokus på CI/DI, hvor vi sammen videreudvikler og vedligeholder vores IT-platform,” fortæller IT-udviklingschef Michael Danielsen.

Brug hele din tekniske værktøjskasse

Vi forestiller os, at du er en dygtig og engageret DevOps Engineer, som favner bredt og nyder at sætte dig ind i nye og spændende løsningsmetoder og teknologier. Du forstår værdien af simplicitet og automatisering, og du evner at omsætte dine idéer til praktiske løsninger gennem samarbejde med dine kollegaer. 

Din erfaring dækker:

  • CI/CD pipelines og hele livscyklussen for softwareudvikling
  • Hands-on scripting
  • Jenkins, Ansible, Git og Jira
  • Kubernetis og Docker
  • Sitecore CMS, SOLR (Zookeeper), Redis (NoSQL) og Rest API'er
  • Og du har gerne et bredt kendskab til de teknologier vi arbejder med som fx Windows servere, IIS, MS SQL, JavaScript, Angular, AngularJS, JQuery, og C# .Net

Din uddannelse kan være datalog eller ingeniør, men vigtigst er det, at du brænder for dit fag.

Stærk teamplayer med faglig stolthed

På det personlige plan forventer vi, at du

  • har et stærkt socialt gen 
  • motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet
  • har sans for detaljen og masser af faglig stolthed
  • har gode kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.

Fordi vi er en virksomhed i vækst, indbefatter det konstant forandring. Vi er vant til hurtigt at ændre kurs, hvis der er behov for det, og du skal derfor i bogstavelig forstand være omstillingsparat og kunne lide en dynamisk hverdag - hvor vi reagerer hurtigt, og hvor der er meget kort fra ide til handling,” fortæller IT-direktør Peter Kyhn.

Vil du med på holdet?  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent Rasmus Ottesen på 30 55 77 68 eller rao@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Søg jobbet her" hurtigst muligt - vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

nemlig.com
Publiceret: 18. maj 2020

Arbejdssted

Location Brøndby