Fullstack Developer – Esignatur DK


For vores kunde Esignatur DK søger vi en dygtig C#/.NET Developer, som gerne vil udvikle sig, gerne med 3+ års erfaring.

Kunne du tænke dig at være en del af en international organisation der vokser 100 % hvert år og hvor du vil få stor medindflydelse på den nye version 2 af esignatur platformen? Så har du chancen nu.

Dine opgaver

Som Fullstack Developer hos Esignatur DK kommer du primært til at arbejde med koden. Det forventes, at du har minimum 3 års erfaring med C#/.NET gennem en længere periode og at du har interessere for .NET core.

Sammen med dine kolleger vil du arbejde med certifikatudveksling, PDF produktion, netværk og integrationer. Det er vigtigt, at du som person er detaljeorienteret og at du vægter kvalitet højt.

Sammen med de øvrige udviklere vil du være medansvarlig for driften, men du bliver også en vigtig person i forhold til den nye version 2 af esignatur platformen, som der er store forventninger til.

Bliv en del af et dedikeret og erfarent team

Arbejdsstedet er i København NV, hvor du vil være sparringspartner med de øvrige kolleger. Du vil skulle arbejde alene på nogle opgaver, mens du på andre opgaver bliver en del af et frisk team, der gerne vil nå meget mere end blot standard. Alle bidrager med gode ideer og kreative forslag i virksomhedens uhøjtidelige ånd.

Hvem er du?

  • Du har minimum 3­4 års erhvervserfaring som Full-stack udvikler herunder JavaScript, TypeScript, CSS, HTML5 og du har relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Du er skarp på C# / .NET og gerne NET Core
  • Du har netværkserfaring gerne med netværksteknologi (TLS 1.2, HTTP, WebSockets)
  • Design patterns (Singleton, Unit of Work og MVC) samt indgående kendskab til SOLID og DRY principper
  • Kendskab til Git vil være en fordel
  • Du kan arbejde med certifikater, gerne fra betalingsapplikationer
  • Har du prøvet at arbejde med Microservices og PDF produktioner, så er det klart et plus og kender du til RavenDB eller MongoDB databaser, så passer du fint ind
  • Det vil være ideelt, hvis du gerne vil arbejde med driften også
  • Du er flydende i dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Arbejdssted vil være i København NV

Som person er du detaljeorienteret, pligtopfyldende, teamplayer, vedholdende, passioneret og du har flair for at lære og forstå nye teknologier hurtigt. Du kan lide at arbejde både selvstændigt, agilt og kunne lide at have frihed under ansvar.

Kan du se dig arbejde i en IT-virksomhed, der har et fantastisk produkt, hvor der er stor efterspørgsel i markedet, og kan du tjekke ”ja” ud for flere (eller måske alle) af de ovenstående punkter, så ser vi meget frem til at høre fra dig.


Esignatur DK er en 100 % ejet dansk virksomhed og har et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med 10 medarbejdere, med højt til loftet. Esignatur har vokseværk og har til dags dato leveret flere millioner digitale transaktioner.

Esignatur er udviklet af Rovsing Applications ApS, grundlagt af en af dansk histories mest innovative personer – Christian F. Rovsing. Christian F. Rovsing begyndte i 1960-erne at beskæftige sig med teknologi og har siden været synonym med IT og innovation. Op gennem 1970- og 80-erne leverede hans firma softwareløsninger til bl.a. NASA, F-16-fly, satellitter og Dankorts betalingssystem.

Esignatur DK leverer løsningen til en lang række store finansielle institutioner, Medico branchen, en lang række af offentlige institutioner m.m.

Er du nysgerrig og vil vide mere, så læs videre her (link til website).

Gem job

Esignatur Danmark A/S
Publiceret: 22. maj 2020

Arbejdssted

Location København