Visionær net­værks­spe­ci­a­list til Koncern IT


Hos Infrastruktur Core i Københavns Kommune, Koncern IT søger vi en netværksspecialist, som har lyst til at udvikle og drifte en af Danmarks største IT-installationer.  

Koncern IT’s infrastrukturteam driver hele København Kommunes fælles, administrative IT-platform lige fra netværk og hardware til virtuelle miljøer og systemsoftware. Vi er en organisation, der går forrest, når det drejer sig om de nyeste teknologier og metoder. Du kommer til at tage vores Core-netværk med ind i en spændende fremtid.

Brænder du for at arbejde i et team, hvor du vil være med til at sikre, at vores netværk både er klippestabilt og bliver klar til fremtiden med Cloud, IoT, SD-WAN og øget effektivitet? Har du mod på at kaste dig over nye projekter, og vil du være med til at præge områdets fremtid, som går nye udfordringer og forandringer i møde? Bliver du motiveret og nysgerrig af en fremtid, der byder på muligheder og forandringer?

Kan du se dig selv arbejde med scripting i infrastrukturen og være med til at sikre stabil drift, hvor IT-sikkerhed og en fremtid med Cloud er afgørende faktorer? Kan du både arbejde selvstændigt og samarbejde i større tværfaglige grupper? Så er du måske vores nye netværksspecialist.

Dine opgaver og udfordringer

Sammen med en gruppe nære kolleger vil du have medansvaret for vores Core-netværksområde. Du vil indgå i drift og projekter og bidrage aktivt til den fortsatte modning, udvikling og optimering af dette centrale område. Du vil være med til at tage vores netværk og din egen rolle med ind i Cloud-fremtiden hos os. Du får en stor kontaktflade til kollegaer på tværs af organisationen fra visitatorer, tværgående driftskoordinatorer, løsningsansvarlige og andre tekniske specialister til kontorchefer. Du vil være med til at forme området, sætte retningen, udarbejde politikker, strategier og procedurer og implementere og drifte det efterfølgende.

Du vil komme til at arbejde med de nyeste teknologier, som bl.a. omfatter

  • Cisco ACI & Cisco NX9000
  • LAN, WAN og BGP routing
  • Cisco ASA VPN
  • Datacenter Services 

Derudover kommer du også til at arbejde med løbende performance-tuning, fejlfinding og projekt- og implementeringsopgaver til nye infrastruktur-systemer.

Vi forventer, at du har

  • god forståelse for dynamisk routing, både baseret på OSPF og BGP
  • god generel forståelse for AD, DNS, DHCP og firewall
  • generel forståelse af operativsystemer
  • minimum viden på CCNP-niveau
  • lysten til at holde dig opdateret indenfor de nyeste teknologier og arbejdsmetoder
  • evnen til at bevare et strategisk overblik og eksekvere og skabe resultater for både dig selv, teamet og kommunens brugere

Er vi arbejdspladsen for dig?

Vi har et samarbejdsorienteret miljø, som bærer præg af et stort tværgående engagement, og hvor personlig udvikling og professionalisme er i højsædet.  

Vi har travlt, og vi har det sjovt. Vi hjælper og passer på hinanden. Vi har fokus på både teknologi, forretning, vores brugere, kommunen og på løbende udvikling af medarbejderne, services og processer.  

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid.

Tiltrædelse snarest muligt.

Løn forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.  

Mere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Infrastruktur Core Kim Lohse på 4044 7632 eller teknisk serviceansvarlig Søren Isager 2341 8177.

Søg via nedenstående link senest søndag den 7. juni 2020

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Samtaler forventes afholdt i løbet af juni.

Om Koncern IT 

Koncern IT er med ca. 400 medarbejdere en af landets største IT-arbejdspladser. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med leverancer og udvikling af IT-værktøjer til den daglige drift. Vi er både ansvarlige for sikker IT-drift og analyse og udvikling af nye, store IT-løsninger. Jo bedre vi er til vores arbejde i Koncern IT, desto større råderum får politikerne og vores 45.000 kolleger i kommunen til at prioritere velfærd og service til gavn for borgere og virksomheder i København.

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi har en høj faglighed, og vi brænder for nye teknologier. Vi udnytter vores mange fagligheder, og sammen sikrer vi plads til mere velfærd og gør hverdagen nemmere for borgerne i København. Mød os på koncernit.kk.dk.
 

Gem job

Københavns Kommune
Publiceret: 11. maj 2020

Arbejdssted

Location København