Telenor søger Junior Cy­be­r­a­na­ly­ti­ker med 3 måneders opstart på Cy­bera­ka­de­mi­et

 

Vil du arbejde med informationssikkerhed i ét af verdens største teleselskaber og samtidig sikre en pålidelig digital infrastruktur på tværs af Danmark? Og er du klar til en it-karriere, der starter med 3 måneders lønnet uddannelse på Center for Cybersikkerhed? Så tilbyder vi her en helt unik mulighed, som Telenors nye Junior Cyberanalytiker!

Vil du forsvare Danmarks kritiske infrastruktur mod cyberangreb?

”I vores Security-team arbejder vi for at etablere sikkerhed som en integreret del af vores organisationskultur, ligesom det er vores ansvar at sætte sikkerhed på dagsordenen på alle niveauer af Telenor. Du får her muligheden for at få et meningsfuldt job, hvor du spiller en helt central rolle i at løfte sikkerhedsniveauet i vores tekniske forretning til nye højder – men vigtigst af alt, deltager du i indsatsen med at beskytte Danmarks kritiske infrastruktur.” - Per Olsen, Security Director, Telenor Danmark

I Telenor er sikkerhed absolut topprioritet på tværs af hele vores forretning. Som mobil- og internetselskab er vi ansvarlige for at sikre en pålidelig samfundskritisk digital infrastruktur. Vi håndterer, som et led i at udøve vores forretning, store mængder data. Det er derfor helt essentielt, at vores egen sikkerhed er i top, at vores netværk er beskyttet, og at vi kan rådgive og guide vores kunder om, hvordan de bedst muligt sikrer deres forbindelser.

En unik mulighed for at begynde din Telenor-rejse på Cyberakademiet

Vi søger netop nu, til en nyoprettet stilling, en Junior Cyberanalytiker til vores Security-team i Aalborg. Med jobbet får du en helt unik mulighed for at kick-starte din it-karriere med 13 ugers lønnet uddannelse på et koncentreret forløb på Cyberakademiet på Center for Cybersikkerhed. På uddannelsen de første 13 uger, lærer du alt du skal vide indenfor cybersikkerhed og sikrer et godt fundament for din videre karriere i Telenors Security-team. 

Vi giver dig en ekstraordinær uddannelse, hvor du vil blive undervist i emner som datasikkerhed, netværksforståelse og programmering, angrebstyper, angrebsopdagelse, analyser af sikkerhedshændelser og relevante tekniske værktøjer. Alt sammen med det formål at ruste dig til at håndtere digitale angreb mod samfundsvigtig infrastruktur i Danmark.

Du begynder derfor din rejse som Junior Cyberanalytiker på Cyberakademiet i Københavnsområdet, hvor der også vil være stort fokus på din personlige udvikling og sammenholdet i gruppen, så du er bedst muligt rustet til at løse de udfordringer, du vil møde når du når du tiltræder jobbet i Telenors Security team på vores kontor i Aalborg den 2. november 2020.

Det praktiske – din udannelse:

  • Opstart på 13 ugers lønnet fuldtidsuddannelse den 3. august 2020
  • Undervisning i alle hverdage fra 8-16, ligesom du skal forvente en del forberedelsestid
  • Uddannelsen afsluttes fredag d. 30. oktober 2020, hvor dit ophold i København afsluttes
  • Hardware, undervisningsmateriale mv. stilles til rådighed af Cyberakademiet
  • Frokost er inkluderet i dit uddannelsesforløb i København
  • Vi forsøger så vidt muligt at tilbyde dig et værelse på samme lokation som de øvrige deltagere på Cyberakademiet, så du har mulighed for at udnytte det faglige og sociale fællesskab i forløbet

Det praktiske – din opstart hos Telenor:

  • Opstart i jobbet som Junior Cyberanalytiker i Telenor mandag den 2. november 2020
  • Dit faste arbejdssted vil efter afslutningen af uddannelsen være på Telenors kontor i Aalborg
  • Arbejdstiden som Junior Cyberanalytiker i Telenor er 37 timer pr. uge inklusiv betalt frokostpause
  • Du vil under din uddannelse de første 3 måneder blive ansat på en tidsbegrænset kontrakt på et løntrin svarende til IT-assistenter, løngruppe 1 eller 2
  • Efter afsluttet uddannelsesforløb tilbydes du en permanent kontrakt i Telenor, ligesom vi justerer din løn efter tilsvarende stillinger og ansvarsområder i Telenor

Du er drevet af lyst og nysgerrighed på at udvikle dig inden for it og sikkerhed 

I Telenor har vi ekstremt meget data. Vi har med andre ord alt det der skal til, for at gøre sikkerhedsopgaven så kompleks som det overhovedet kan blive. Som Junior Cyberanalytiker skal du monitorere Telenors netværk for tegn på cyberangreb. Du får dermed efter endt uddannelse medansvar for at designe, implementere og vedligeholde vores overvågningssystemer, ligesom du vil komme til at arbejde med threat intel og security incidenthåndtering. Som vores nye kollega, skal du derfor trives med at løse opgaver der på en og samme tid har en høj grad af kompleksitet og er kritiske for vores samlede infrastruktur i Danmark. 

Vi forventer ikke, at du allerede har en uddannelse inden for IT eller cybersikkerhed. Det absolut vigtigste for os, er din og nysgerrighed og interesse for IT, netværk og sikkerhed. Har du flair for og/eller behersker du et programmeringssprog, så er det en fordel, men ikke et krav. Endelig mestrer du både dansk og engelsk på et rimeligt niveau, og godt nok til at formidle teknisk viden på begge sprog.

Som person kan du arbejde struktureret og selvstændigt med opgaven, men trives også i samarbejdet med andre. Du er i besiddelse af en god dømmekraft og i stand til at holde hovedet koldt, så du kan tage beslutninger i svære situationer. Du er drevet af en lyst og nysgerrighed på at udvikle dig inden for it og cybersikkerhed. Du skal være parat til at yde en målrettet og ekstraordinær indsats under uddannelsesforløbet, og udvise initiativ til at blive en af de dygtigste inden for det område, du skal arbejde med. 

Hvem er vi?  

Du vil efter endt uddannelsesforløb blive en del af Telenor Danmarks Security team, hvor du vil møde et team erfarne kolleger med stor faglighed og et fælles mål om at hæve niveauet for sikkerhed. I en organisation som Telenor, hvor vi arbejder med kritisk infrastruktur for det danske samfund, bliver du selvsagt en del at et team som er i fokus. Vores team er derfor præget af en høj grad af ansvar, hvor vi kan være med til at præge rigtig meget og bidrage til den strategiske agenda. Du kan derfor se frem til at få en meget varieret hverdag med mange snitflader til resten af organisationen og høj grad af fleksibilitet. Vi har en uformel tone i teamet og vægter samarbejde højt, ligesom vi sparrer med hinanden dagligt.

Rekrutteringsforløbet

Rekrutteringsforløbet til stillingen som Junior Cyberanalytiker består af en række onlinetest, jobsamtaler samt en sikkerhedsvurdering, hvorfor du skal forvente at afsætte tid til dette frem mod sommeren 2020. Du vil, såfremt du går videre i processen, naturligvis modtage en detaljeret oversigt over det samlede rekrutteringsforløb, men du skal forvente at bruge det, der svarer til cirka 2 hele arbejdsdage på test, samtaler mm. undervejs i rekrutteringsforløbet. Derudover skal du kunne møde fysisk i København d. 18. juni, hvor du vil skulle deltage i en afsluttende samtale. Den 25. juni vil du ligeledes skulle møde fysisk i København, idet alle udvalgte kandidater inviteres til et informationsmøde om det videre forløb, introduceres til de øvrige deltagere og klædes godt på til opstarten på Cyberakademiet d. 3. august 2020.

Du kan læse mere om Telenor på https://www.telenor.dk/om-telenor/jobs/
Og kan finde mere information om Center for Cybersikkerhed på www.cfcs-sitcen.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 24. maj 2020

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Security Director, Per Olsen på tlf. +45 6050 6835.   

Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 24. maj 2020.  


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur. Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.200 medarbejdere, har 52 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Gem job

Telenor
Publiceret: 12. maj 2020

Arbejdssted

Location København & Aalborg